Selvfangede og selvgjorte fiskedunser

(Skrevet af Nanna)

Søndag den 24. august skulle fiskestangen afprøves i baghaven. Vejret var skønt, men efter et par timer begyndte det at blæse fra det ene sekund til det andet ligesom om "nogen" havde trykket på en knap. Faktisk fascinerende, men også en reminder om at vejret heroppe kan ændre sig hurtigt. Ser man alternative formationer af skyer ude over vandet betyder det oftest noget skidt. Sigtbarheden er så stor at det kan være smukt vejt, hvor man står.
Nå, det tog lidt tid at finde det gode ståsted. Det var lavvande og klipperne ragede derfor godt op over vandet og den første meget store torsk jeg fik på krogen, fik savet linen over på klipperne inden jeg fik den op. Hmmmmmm andre steder var der kæmpetang så det i stedet for fisk var bunden jeg fangede, og den krævede ofte en høj betaling i form af et af Thomas' blink. Jeg stod et par timer og fik 2 mindre torsk i land - røg et par ulke ud - og så blæste det så meget at vi måtte stoppe, men sikke en følelse at kunne fange fisk i sin baghave, mens Thomas kigger fugle! Den aften skulle vi i teateret og se en grønlandsk/dansk danseforestilling. Fin dans, men meningen fik vi ikke rigtigt fat i.

Dagen efter var vi ude og indvie Rasmus' lækre nye båd, sammen med Hanne (begge fra vores kuld). Vi sejlede til Nordlandet (en masse småøer som adskiller Godhåbsfjorden fra Davis Strædet og som fra Nuuk ligner en massiv landtange) og fandt et smukt sted med læ. Her fiskede vi i et par timer og vi hev 5 fine torsk om bord. Samme aften var der den mest fantastisk måne!

Torskene blev renset, flået og kødet pillet af og tirsdag var så store stege fiskefrikadelledag - det blev til en ordentlig stak. Jeg må konstatere, at jeg lige skal vænne mig til at frisk fisk smager væsentligt mindre af fisk. Det samme synes jeg om grønlandsk lam, som jo virkelig er en delikatesse. Det smager henholdsvis for lidt af fisk og for lidt af får....men sikke en lækker fornemmelse at have fanget dyret selv, og de var skønne at have med i madpakken idag. Eventyret kostede dog ialt 5 af Thomas' blink så jeg skal vist i fiskebiksen inden længe....

Gulvvarme er godt!

Vi er ikke de eneste, der er vilde med gulvvarmen på badeværelset :) Er næsten ikke til at komme til for misser, efter at vi skruede lidt op for varmen...
/Thomas

Bo Bedre Nuuk

(Skrevet af Nanna)
Så lykkedes det at få taget billeder af vores lejlighed. Første gang det sådan rigtigt skulle stå sin prøve bare at blande møbler fra Møllegade og Elmelundevej og der var jo ikke rigtigt nogen vej udenom da containeren stod her, men jeg synes det er blevet rigtigt rart. Lejligheden her er også meget anderledes end hvad vi kom fra. Meget åben og lys og gudskelov uden skrå vægge. For Thomas er det vel også et stort plus faktisk at have et badeværelse...Misserne indtager til Thomas' ærgelse hans hvide stol og efterlader den i mindre hvid tilstand. De kan dog nogle gange enes om at dele den og så er det ligesom i orden.
Er det en sten der ligger på bordet ved siden af en...Nokia 3310...pokkers til min simlåste telefon, og er det en flaske vin der i det fjerne..tror vi købte en billig flaske til omkring 110 kr! Hmmm hvem mon har pandasiden i sengen....?

Derudover er der sjovt nok et rum med en hulens masse bøger og noget edb-værk (der er en del der har prøvet at overnatte i et tilsvarende på Elmelundevej), samt et badeværelse med vaskemaskine, men det synes mit fornuftige modstykke ikke behøver udstilles offentligt. Desuden skal der jo også være lidt lækkerbidskener til besøgende gæster.

Nu sidder I allesammen og funderer over hvem, der har været indretningsarkitekt og inspirationskilde til ovenviste vidunder, men til det kan jeg blot sige, at det vist bare ikke kunne stå anderledes:-)

Solen kom frem ved solnedgang

(Skrevet af Nanna)

Den forløbne uge har været præget af dårligt vejr. Tåge, regn og flere dage ret hård blæst. Træls, da vinden fortrinsvis kommer fra syd og det er lige cykleretningen til arbejde. Dog, skal vi ikke klage når vi normalt kun har 10 min på cykel og worst case bliver til 20 min når vinden er streng, og så får vi testet hvad regntøjet kan holde til - Thomas har netop bestilt nye regnbukser! Synes faktisk det er fedt at når det skal være så viser vejret lidt tænder, men har også ladet mig fortælle at der et par gange årligt plejer at komme et "rigtigt" stormvejr med vindstød op til 53 m/s eller det er ca. dér at vindmåleren går i stykker :-). Sådan en dag bliver man nok indenfor. Asiaq er faktisk vindenes herskerinde i inuit-mytologien - en sjov karakter hvor alt ligesom sidder omvendt - så giver faktisk meget god mening når det blæser på vej til arbejde. Der er en fin illustration af Asiaq i det Knud Rasmussen 3-binds værk jeg netop er blevet færdig med, så måske illustrationen kan findes på nettet for interesserede. Den hænger i stor størrelse på arbejdet.

Vejret har også betydet at alt feltarbejde har været aflyst denne uge og udskudt til næste uge. Der ser vejrudsigten mere lovende ud, så jeg tror på at det lykkes. Der er pt. planlagt en tur i Kobbefjorden, en helikoptertur nordpå til en isfjord der er stærkt præget af tidevand og én sydpå til vandføringsmålinger. Efter at have set billeder fra foregående ture, er jeg sikker på at komme hjem med nogle ret lækre billeder, hvoraf de bedste naturligvis udgives her på sitet.

Det skrider fremad på arbejdet og er ikke længere total idiot til alting, men der er nu stadig lang vej igen - heldigvis. Jeg er meget glad for at være her, og hjemlighedsfølelsen kommer mere og mere, og er der endelig en dag som er dum af forskellige årsager, er det svært egentligt at bekymre sig om det, når man cykler hjem med orkanmedvind, forrevne skyer over sig og fjelde omkring sig. Naturen er overdådig og fantastisk at være i også selvom det bare er "baghaven". I tirsdags var der opklaring i vejret da jeg tog fra arbejde, så jeg var lige et smut ude på øen i baghaven. Havde checket tidevandstabellen, som er i Nuuk Ugeavis så jeg regnede med lige at kunne nå det, og ellers stod Thomas vagt over vande. Det gik også, men var på kanten. Det er virkelig noget jeg i hvert fald skal lære at tænke på - er en del af lejlighedens tidligere beboere, der har prøvet at være fanget på øen 4-5 timer og det er nok ikke det allerfedeste hvis det ikke er beregnet. Samme aften var der den mest fantastiske solnedgang, som jeg tænkte at jeg lige ville dele.

Idag har jeg bare nydt at det er lørdag, og selvom jeg tidligere prøvede at overtale Thomas til at vi skulle overnatte på øen, fiske og samle bær, blev det bare til en time ud efter svampe og bær for mit eget vedkommende. Det var bestemt også for det bedste, for det blæste temmeligt meget - jeg tror vi gør et forsøg imorgen. Det kan være at det er sådan en "turist-ting", men jeg kan godt få lidt dårlig samvittighed over at være inde hvis vejret faktisk er til at være ude, især efter en uge med skidt vejr. Jeg skal nok lige vende sig til at det er min verden nu, og at jeg har masser af tid til at nyde omgivelserne!

Håber meget på godt vejr en af de kommende weekender så vi kan tage på en geologi-tur. Fandt et par lækre håndstykker på Lille Malene - det ene fyldt med granater og det andet grønligt med store klumper af noget jeg nu mener at have bestemt til pyroxen. Faktisk dejligt med sten, der kræver opslag i diverse bøger, at der ridses i dem, forsøges at tegne med dem og kigger med luppen. Totalt nørdet men på den fede måde ik'?

I øvrigt vil jeg gerne opfordre til at I kommenterer vores indlæg. Nogen har spurgt hvordan man gør og man kan altså bare trykke på "comments", skrive sit indlæg og skrive sit navn. Det burde ikke være super svært, så hold jer ikke tilbage.

Svampe-, hygge-, vandretur på Lille Malene

Der er to Malener lige udenfor Nuuk. Den store og den lille. Den store "gjorde" vi for et par uger siden og lørdag ville vi gøre Lille Malene, sammen med to andre nyankomne, Morten og Line, som vi mødte på intro-kurset i København. Meget søde mennesker.

Skyerne hang lavt som man kan se på billedet men var tørt og stort set vindstille, så vi tog chancen og satsede på opklaring senere på dagen.

Og det var et godt sats, for ud på eftermiddagen, netop som vi nåede toppen af Lille Malene, lettede skyerne så vi kunne nyde udsigten. Undervejs plukkede vi svampe og blå- og sortebær. Alle svampe heroppe kan spises, omend én af dem er knap så spiselig som de andre. Den er heldigvis skrigrød og nem at skelne! Sortebær er der overalt mens blåbærene er nogle skulkere og gemmer sig, ofte i et tæppe af sortebær. Men vi fandt dog nogle områder med en del blåbær. Dem tager vi til noget is i aften!
Nanna lavede en meget lækker suppe af de svampe, vi havde fundet. Vi kommer til at gå på svampe- og bærjagt igen mens det er sæson. Der er rigeligt at tage af, når først man får indstillet sine øjne på at spotte dem.

Det er bare skønt, at man kan komme "ud i naturen" lige udenfor byen. Henover fjeldet og så er byen væk, og man har det mere eller mindre for sig selv. Det skal udnyttes i den kommende tid!

Der er flere billeder fra turen her: http://picasaweb.google.dk/thomasognanna

/Thomas

Grønlandske godter

Ser det ikke bare dejligt ud? Var på Restaurant Nipisa i onsdags med mine kolleger fra Landsplan + vores norske gæst, Halvard, som er fra Svalbard. Nipisa siges at være én af de bedste restauranter i byen. Middagen var en velkomstmiddag for os nye medarbejdere - Hans, Steen og jeg. Og sikke en velkomst! Totalt gourmet-middag! Det er moskusokse nederst til venstre og rensdyr med serranoskinke til højre, uhmmm. Velbekomme.

/Thomas

På "rigtigt" feltarbejde

(Skrevet af Nanna)
Torsdag-fredag 7-8/8 var jeg på mit første rigtige feltarbejde med overnatning i det fri. Det var egentligt planlagt til tirs-ons, men tirsdag morgen var det meget tåget i Nuuk og simpelthen ikke vejr til helikopterflyvning. Det lod sig gøre at få rykket til rundt på forskellige aftaler og arrangementer, og heldigvis var der ingen tåge torsdag morgen. Vi tog afsted 3 pers. og 160 kg udstyr med retning N-NØ for Nuuk tæt ved isen. Turen tog 50 min og var en flot tur, men også lidt nervepirrende at sidde foran sammen med piloten og have uendeligt mange dimser og knapper i tæt afstand til knæ - jeg holdt mig helt i ro :-). Først besøgte vi to målestationer til Alcoa-projektet og lavede vandføringsmålinger. Helikopteren blev med stor ekspertise sat ned på elv-breden, og piloten ventede mens vi målte.
Derefter fløj vi til stedet vi skulle overnatte. Piloten fløj os henover en arm af isen - fantastisk flot og overvældende - og videre igennem et stort flodleje med en kæmpe brusende elv lige under helikopteren....Vi nåede den tredje lokalitet, hvor vi var 2 der blev sat af og den tredje fløj med tilbage til Nuuk.

Det var min kollega Mark og jeg - de to nyeste i biksen - der skulle klare skærene. Dalen vi blev sat af i var dejlig lun, solrig og fyldt med modne sortebær og relativt tamme rensdyr. Vi teltede, spiste og gik igang med det forberedende arbejde, som først var færdigt da det var blevet mørkt. Var egentligt bare den wire der krydser elven vi skulle stramme op, men det er langsommeligt og hårdt arbejde.

Næste dag var vi klar til arbejdet og min kollega startede med at krydse den 200 meter brede elv vi skulle måle på. Med sig trak han en tynd snor, hvori der for hver 2 meter var fastgjort en lille hægte, således at den kunne hænge på wiren og samtidig fungere som målebånd. Det var hårdt arbejde at trække snoren over, og da han nåede den anden bred var han efter sigende så glad, at han hoppede i land uden at sikre båden. Den hang så 10-15 meter fra bredden med radio og andre vigtige ting i. Der gik lidt tid før jeg opdagede, at der var et problem især fordi vi ikke kunne kommunikere ordentligt uden radio, men bottom line var at det ikke så så fedt ud. Der var 3 muligheder: Enten skulle båden trækkes tilbage til mig i den tynde snor som den sad fast i, Mark skulle svømme ud til båden i meget koldt vand med stærk strøm, eller vi skulle vente og få helikopeteren til at hente ham, hvilket ville betyde at vi mistede minimum båden. Første mulighed blev valgt, men snoren var blevet enormt tung på den lange strækning, og det var umuligt for mig at trække den mere end 2 hægtelængder ind. Gode dyr var rådne og Mark var faktisk på vej til mulighed 2, men da han stak tæerne i vandet skiftede han hurtigt mening. Båden måtte trækkes ind og ved at bruge wireopstrammeren kombineret med nogle karabiner og en trinvis fastspæning af snorens små hægter til wiren kunne det lade sig gøre, men det gik MEGET langsomt. Efter 3,5 times meget hårdt slid var det min tur til at prøve lykken i båden ved at trække mig selv over efter ham. Det lykkedes og jeg var meget lettet. Desværre var tiden nu så fremskreden at vi ikke kunne nå at lave målinger, hvilket iøvrigt slet ikke kunne lade sig gøre med det tiltænkte system - man kan simpelthen ikke trække en snor så langt på hægter - den bliver for tung efter 100-120 meter. Vi skyndte os at pakke sammen, men var langt fra færdige da helikopteren kom. Heldigvis havde han tid til at vente på os og hjalp også med at slæbe. Wiren som vi havde brugt hele den foregående aften på at stramme op skulle slækkes så den ikke ved et uheld kappede hovedet af en forbipasserende - øv.
Vi klarede det og lidt efter kl. 19 forlod vi dalen og fik på vejen ud skræmt et rensdyr med en lille kalv - de løb elegant afsted med lette tåhop. Vi blev fløjet 10 min til Nuna Minerals lejr (åbenbart typisk at man hjælper hinanden undersøgelsesholdene imellem når man opererer i samme område), hvorfra vi blev hentet i båd. Vi anløb Nuuk omkring kl 23 og røg i en taxa til Asiaq med udstyret og videre hjem. Sikke en lang dag, men heldigvis havde Thomas dejlig varm mad klar til mig - han er fantastisk.
Rimelig hård start, men var en ilddåb i forhold til brug af wire og klatre-dimser og på bedste MacGyver-maner fik jeg da også hevet den snor ind med de få redskaber jeg havde til rådighed. Tror jeg er godt klædt på til flere eventyr allerede i næste uge.

Flere billeder

Her er en stribe billeder fra den fantastiske aftentur, som Nanna skrev om den 1. aug.:
http://picasaweb.google.com/thomasognanna/AftenturPFjorden

Jeg lægger et link til vores "fotoalbum" ude til højre, så det er nemt at finde fremover.

"Ser han da aldrig nogle fugle?", er der måske nogle der spørger... "Jo, det gør han", og jeg lægger snart nogle billeder op. Men det er ikke de vilde mængder. Har vel set 10 arter indtil videre... Men den anden dag så jeg Odinshøns fra stuevinduet :)

/Thomas

En vild tid

Ja, det er det godt nok. Været her i bare 3 uger, sådan lige godt og vel, men føles godt nok som om at vi har været her meget længere. Der sker meget og er sket meget på de 3 uger. En hel ny hverdag, som slet ikke er nogen hverdag endnu. Nyt land, nyt job, nye venner og bekendte, nyt hjem, ny og vild natur, nyt klima :) Og så alligevel ikke så fremmed. Båndene mellem Grønland og Danmark er tydelige nok, også selvom der Grønlandiseres de steder, hvor der nu kan - og desværre også nogle steder, hvor det måske er knapt så smart. Vi føler os velkomne, men som dansker skal man bestemt ikke være alt for højt på strå heroppe. Og det lader vi så bare være med :)

Men det er lidt underligt, at det er noget specielt at vi i min afdeling rent faktisk har en grønlænder ansat! Det vrimler ikke med grønlændere i hjemmestyret, så vi glæder os over at have en lokal iblandt os, som trods alt kender forholdene heroppe meget bedre - og sproget, selvfølgelig. Men kedeligt, at han er en undtagelse. Foruden på chefkontorene, så er der vel ca. 80% danskere ansat i hjemmestyret. Og med det i baghovedet er det unægteligt lidt svært at tage selvstændigheds-tankerne alvorligt. Selvstyre er uden tvivl en god idé, men selvstændighed er efter min mening en dødssejler i de næste mange år. Nå, men det kan vi jo vende tilbage til i november, hvor der skal stemmes ja eller nej til selvstyre (ikke at forveksle med selvstændighed!) Selvstyre er en form for udvidet hjemmestyre, hvor stort set alt, udover forsvarspolitikken og dele af udenrigspolitikken, styres af Grønland.

Nanna er på feltarbejde i dag og i morgen fredag. Er fløjet med helikopter op til området omkring Maniitsoq, ca. 200 km nord for Nuuk, hvor de skal måle vandføring i nogle elve i det område, hvor de planlægger at lægge aluminiumsværket (som jo skal drives af vandkraft). Hvis det altså bliver til noget. Spændende må det være, men det skriver Nanna uden tvivl mere om snart.

Efter en lidt sløv start på jobbet, er jeg ved at få en del opgaver på mit bord. Og kollegerne er jeg rigtig glad for. Meget søde og imødekommende og i det hele taget en god stemning på stedet. Om et par uger er der en stor konference i Nuuk om artiske samfundsforhold. Kommer 300-400 mennesker fra hele det arktiske område, primært forskere. Og vi skal også være med - jeg skal fortælle om vores fantastiske kort-portal, http://www.nunagis.gl/. Det ser også ud til, at jeg redder mig en tjenesterejse til Danmark i slutningen af oktober, så jeg regner med at kombinere det med et par feriedage, så jeg kan få set nogle folk. Det vender jeg tilbage til!

Sidder lige og kigger ud af vinduet over fjeldet og skal stadig lige knibe mig i armen. Er stadig lidt uvirkeligt med den natur, altså! Og så lige udenfor døren. Nå, men jeg vil i seng. Nu bliver det igen mørkt i nogle timer og det er faktisk rart. Vi må dog stadig mørklægge lidt i soveværelset for er allerede lyst omkring kl. 4. Men sikke et luksusproblem :)

Apropos mørklægge, så var der delvis solformørkelse her sidste fredag, ca. 2/3 her i Nuuk. Man skulle helt til Qarnaq i det nordligste Grønland for at opleve den totale formørkelse. Det var meget tåge i fredags, så vi kunne faktisk tage nogle billeder af begivenheden gennem skyerne:

/Thomas

Store Malene

(Skrevet af Nanna)
I lørdags (den 2 august) var vi på Store Malene, som er det ene af de 2 store fjelde som adskiller Nuuk og den øvrige halvø. Det andet fjeld hedder sjovt nok Lille Malene og det har vi endnu til gode. Store Malene går op i en saddel (omkring 500 meter oppe), som ender i 2 toppe i henholdsvis 761 og 772 meters højde.

Min kollega Søren skulle guide et par venner og heldigvis var Thomas frisk selvom turen som udgangspunkt var etsimeret til 8-10 timer. Vi slæbte også nogle folk med og totalt endte bjergbestigerholdet på 11 personer inkl. guide. Vi besteg begge toppe og holdt lange pauser i det dejlige solskin med en fantastisk udsigt over Nuuk, fjorden, Nordlandet og havet, så turen endte samlet set med at tage 12 timer.

I sadlen var der en del sne, en masse meget smukke små søer og flere ret interessante sten. Faktisk viste de andre deltagere sand interesse for geologien (nok første gang det nogensinde er sket) og jeg planlægger at lave en geologisk tur med overnatning i fjeldet for dem, der er interesserede. På fjeldryggen lidt længere inde i landet skulle der være spændende ting at finde herunder rubiner.

Det var dejligt at få bekræftet at fjeldformen er okay her inden det rigtige feltarbejde for alvor går løs for mig, men nøj hvor var vi ikke meget værd lørdag aften og det meste af søndagen. Lår, knæ og fødder var meget ømme, men tilgengæld kommer vi hurtigt i træning til når vi skal guide besøgende gæster :-).

Den højeste top bestod ligesom af 2 toppe. Den anden havde ligesom en lille varde på toppen og var nok den højeste, så der var vi nogle, som lige skulle over.

I baggrunden ses Hjortetakken, som er væsentligt højere med over 1100 m. Den har vi også til gode og den skulle kunne bestiges rimeligt nemt (læs uden klatreudstyr) ved at gå langs fjeldryggen bagfra.

Bådtur rundt om Sermitsiaq

(Skrevet af Nanna)
Mandag den 28 juli var vi så heldige at blive inviteret på en fantastisk bådtur af Thomas' kollega Metta, som netop har købt en andel i min kollega Kissers båd (alle kender alle). Vi var lidt trætte efter en weekend med flytning og fest, men vejret var skønt og det var et tilbud vi simpelthen ikke kunne sige nej til. Vi matroser mødtes med skipper i lystbådhaven kl 18.30 og så sejlede vi afsted mod Sermitsiaq-bjerget, der ligger på Sadel Ø, som man kan sejle rundt om. Vi havde netop nået Sadel Ø, da jeg spottede blåst og så sad vi ellers og spiste sandwich og kiggede på i hvert fald 3 hvaler i en times tid. Iøvrigt vendte det nærmeste isbjerg sig også lige om mens vi sad der, så det kunne ikke være meget bedre (på billedet kan man se isbjergets gamle overfladelinie).

Efter en times tid fortsatte hvalerne mod Nuuk og vi fortsatte i modsat retning rundt om øen til et fint vandfald, hvor vi spiste lidt dessert og prøvede at pilke rødfisk desværre uden held. Vi sejlede hjem i de allersidste solstrejf (det bliver faktisk mørkt om natten nu) og os der ikke styrede båden kunne betragte en hel fortryllende/magisk tåge ligge på grænsen til Nuukfjorden.

Thomas synes jeg er fjollet, men jeg synes faktisk at Nuuk på nogle områder minder om et mini-Manhattan. Alle små bydele har stort set hvert sit navn, byen ligger på en aflang halvø, der er faktisk mange nationaliteter samlet her og se så lige nedenstående billede.

Flere billeder kan ses i picasaalbum (link) inden længe.