Coober Pedy - Alice Spring. Welcome to the desert
Det nye trick er at skrive blog når der er ventetid. Første del er skrevet under ventetid på kænguru/Emu pizza.
Velkommen til Coober Pedy. Her går folk med hat, Allright bruges i stedet for punktummer og G’day og Mate bruges ivrigt. Der er tændt for varmen og tørke og sol dagen lang- skønt.
Jeg ankom kl. 5.15 fredag, og blev hentet af en guldgraver type. Spinkel, med læderhud, stort skæg, slidte jeans og en hat trukket godt ned om ørerne. Hvilken service at blive hentet på det tidspunkt, og at få lov at tjekke ind så tidligt, men de turister som ikke kører i egen bil kommer med busserne og det er en gang dagligt fra hver retning.
Efter et par timers søvn var jeg klar til eventyr og morgenmad. Stedet ligner virkeligt noget fra en western med støvede gader, og der kommer ligesom ikke gang i bylivet før efter kl. 11. Det har jeg faktisk også bidt mærke i både i Sydney og i Adelaide, hvilket er et træk jeg finder meget sympatisk :-). Overalt ligger opal-bikse der sælger smykker. Det er bestemt ikke billigt og jeg synes det er noget overvurderet det opal.
60 % af Coober Pedy ligger under jorden, så det noget snuskede ydre, er efter sigende et dække over mere luksuriøse boliger gravet ned i jorden. Underjordisk lyder lidt forkert, for tricket er egentligt at grave ned i en bakke eller ind i siden af en bakke. Bakkerne er det der er tilbage at mere blød sandsten, som ellers er eroderet væk. Lidt som Grand Canyon.
Motellet jeg boede på er også primært gravet ud, og er virkeligt imponerende indenfor. Stenen er lys rød og meget smuk, og så kan temperaturen i husene året rundt på 22-25 grader uden opvarmning.
Torsdag eftermiddag var jeg på tur rundt til sites i byen, heriblandt en underjordisk kirke, et par lokaliteter bl.a. brugt i filmene Mad Max 3 og Pricilla Desert Queen (det er de meget stolte af i byen), og herefter videre til the Breakaways (klippeformationer som skifter farve i sollyset) og "The Dog Fence" (dette er et over 3000 km langt hegn, der deler Australien og holder Dingoer væk fra områder med kvæg). Derudover fik vi også tid til at selv at lave lidt ”fossiking”, som det hedder at lege geolog i Australien. Jeg fik et par småstykker opal, men mere interessant var gipsen, der ligger i store klumper, men som desværre også er skrøbelig.
Lørdag tog Greyhoundbussen mig videre til Alice springs. Turen gennem ørkenen var lang og smuk, og jeg er virkeligt imponeret over størrelsen af det her land. Jeg troede Arizona var øde og stort, men det er peanuts i forhold til det her. 3 timer kørsel ud at se noget tegn på menneskeligt virke udover skilte og den lange lige vej - vildt.
I Alice Springs hoppede termometret et stykke opad igen og i dagtimerne er det typisk et sted mellem 30 og 40 grader. Varmt, varmt, men man kan vende sig til det. Området omkring Alice er ørken, men der er en del oaser, hvor der er meget frodigt. Efter at have tjekket byen ud og indset, at der ikke er mere at se end jeg kan nå det inden jeg tager toget videre nordpå, bookede jeg en dagtur til West MacDonnell Ranges.
Fed tur hvor vi besøgte masser af gorges og canyons, men selvom man konstant slubrer vand i sig er det alligevel svært at få vand nok.
Jeg er lige returneret fra "The Rock Tour" - 3 dages tur til Uluru (Ayers Rock), Katu Tjuta (Tho Olgas) og Kings Canyon. Den skal jeg nok beskrive i næste indlæg, når jeg har fået sorteret i de mange mange billeder.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start