På togt i Godthåbsfjorden version 2
2010 bød igen på mulighed for at komme med på togt i Godthåbsfjorden i forbindelse med en miljøvurdering til kommende minedrift i fjorden. 2010 var 3 og sidste år projektet kører og undersøgelserne skal først laves igen, når og hvis mineselskabet er færdige i området.
Efter lidt startvanskeligheder kom vi afsted den 22. juni, dagen efter nationaldagen og sejlede ind i bunden af Godthåbsfjorden - Qugssuk. Qugssuk betyder svane, fortalte en grønlænder ombord på skibet, og det er i dette område, at der sandsynligvis skal bygges en havn hørende til minen, samt lukkes store mængder jernholdigt vand ud. Området omkring bygden Kapisillit fungerer som referenceområde.
Arterne er valgt udfra om det er lokale eller metropolitanske arter, udfra deres evne til at optage tungmetaller, og i de tilfælde der er fastsat køn på arten, skyldes det primært, at der tidligere er målt på det køn og at man nemt kan skældne kønnet på den pågældende art.
Togtet var en ren arbejdslejr, med 12 timers arbejde pr. dag udover spisetider, 8 dage i træk, hvilket har givet 2,5 uges afspadsering til mig således, at jeg kan holde lidt betalt fri. Blandt andet i august - september, hvor Thomas og jeg har fået de sidste pladser på et fantastisk cruise. I kan læse om cruiset her www.aul.gl.
Vi blev da også færdige med arbejdet en dag før tid, og da vi også kom en dag senere afsted var vi hurtige, men man kan på den anden side heller ikke vide om det bliver blæsevejr eller om noget går i stykker. Vi havde heldigvis godt vejr næsten alle dage, og var blot én dag, hvor jeg fandt bølgerne lovligt høje for sejllads i gummibåd.
Fiskeriet bød også på andre arter end de omtalte og i krabbetegnene gik skægge små søstjerner og eremitskrebs. I fiskegarnene fik vi 2 flotte, men uhyggelige søsole og gutterne ombord fangede en stor havkat på deres snelle. Èn af krabberne var så gammel, at der voksede "træer" på ham :-).
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start