Familiebesøg

(af Thomas)
Så fik vi endelig familiebesøg igen, denne gang af min bror og svigerinde, Karsten og Henriette. De ankom den 12/6 og rejste videre nordpå den 25/6 efter 13 dage, der gik alt for stærkt. Vi fik dog oplevet en masse og havde nogle dejlige dage sammen.
Vi var bl. a. på en 3 dages tur med telt, stormkøkkener, myggenet og hvad der ellers hører til en primi-tur. Turen gik til Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset (jeg er ikke så lidt stolt af at kunne stave til det grønlandske navn), som er en bygd med ca. 250 indbyggere, der ligger ca. 150 km syd for Nuuk. Bygden er især kendt for, at der er rubiner i området. I bygden er der en lille plads, hvor der er udstillet nogle sten fra området, bl. a. med rubiner i:Vi sejlede med kystskibet, Sarfaq Ittuk, og turen tog knap 8 timer. Vi ankom sidst på eftermiddagen i passende tid til at kunne finde en god plads udenfor byen til vores telte.
"Passende" vil i denne sammenhæng sige: fladt, ikke for meget i læ (af hensyn til myg og fluer) og selvfølgelig med en super udsigt.Det lykkedes ret nemt og aftensmaden blev sat over: grillpølser med pasta og tomatsovs. Et delikat måltid, som blev tilberedt til 5 kokkehuer.
Næste dag begav vi os ud på vandretur i området. Der var mere grønt og frodigt end omkring Nuuk. De 150 km mod syd og ikke mindst de 10 km inde i fjorden giver åbenbart et mere mildt klima. Nanna og Henriette synes at det var så varmt, at det var passende med en dukkert i en af de mange små søer, der er i området, men Karsten og jeg kunne godt holde os i skindet. Det var en skøn vandretur, hvor vi bl. a. så både en levende og en død havørn. Den døde var en ret ung ørn, der havde ligget nogen tid og var helt pillet. Måske har den ikke kunnet overleve vinteren, men der ses også af og til blyforgiftede havørne omkring Nuuk, som har spist anskudte fugle med blyhagl i kroppen. Blyhagl er desværre stadig tilladt i Grønland.Vi fandt ingen rubiner, men Nanna var alligevel begejstret for at finde bl. a. malakit, som er noget chrom-holdigt grønt noget. Flot var det! Om aftenen så vi vandrefalk suse over vores lille lejrplads og i området var der masser af laplandsværlinger, stenpikkere og snespurve. På vandet så vi en enkelt islom. Og af andre flyvende væsener var der, som det kan ses herunder, også en hel myg og fluer. Myggenet var vores ven!Dagen efter var vejret ikke lige så godt, men efter noget blæst og regn om morgenen, blev det dog bedre igen og vi tog en mindre tur ud i området, hvor jeg bl. a. faldt over en ravnemor med sine to store unger.Vi fik også besøg af Jens, som vi kender fra Nuuk, og som var kommet med samme skib som os. Mens Jens var der, kom der en gut fra bygden og ville vise og sælge os nogle rubin-smykker. Vi - og især Nanna - var dog mere interesserede i de rå sten med rubiner i, så vi aftalte at vi kiggede forbi, når vi kom ind til bygden senere på eftermiddagen.
Så da vi kom tilbage til bygden, besøgte vi Pele og så nogle af hans utroligt mange sten. En imponerende samling! Han bar den ene kasse og pose ind efter den anden, fyldt med sten med rubiner i. Vi endte med at købe både nogle rå sten og nogle smykker af ham. Han levede af at sælge rubin-smykker, og ifølge ham selv var det en ret god forretning. Herligt at det er muligt at lave en forretning ud af de lokale sten. Jens var så sød at invitere os på friskfanget fjeldørred i gæstehuset, hvor han boede og inden skibet kom, hyggede vi med Jens og de øvrige gæster. Kl. 23 gik det tilbage mod Nuuk, hvor vi var fremme næste morgen 7.30.

Vi har lavet et album med billeder fra turen, som du kan finde her.
For dem med hang til fugle, er der et lille album med fugle fra turen her.
Og for dem med hang til smukke solnedgange, som nedenstående fra den 22. juni, er der noget her.
Den følgende weekend gik vi en tur på Store Malene og nød den fantastiske udsigt. Vi blev overhalet af en af de famøse fjeldløbere, der lige tog turen op til 760 m.o.h. på 40 minutter! Vi brugte godt 2 timer. Det var en rigtig dejlig tur, som vi sluttede af med en velfortjent moskus-culotte, da vi kom hjem.
Mandag var det nationaldag. Desværre var vejret skidt: gråt og regn, så mange af de planlagte aktiviteter var enten aflyste eller flyttet ind i Multihallen. Vi lagde vejen forbi og fik et stykke kage eller to og så grønlandsk polka-opvisning og korsang m.m.. Vi mødte også min fætter Claus og familien, som vi skulle ud og spise hos om aftenen sammen med min kusine, Inge og hendes familie. En dejlig aften var det!
Onsdag var det Sct. Hans og her var vejret mere med os. Vi var blevet inviteret til Naturinstituttets bål og BBQ af Tenna og Rasmus. Tenna har arbejdet sammen med Karsten på Kattegatcentret, så det er en lille verden! Nanna tog på felttur i fjorden om tirsdagen, så hun kunne desværre ikke være med. Feltturen kan I læse mere om andetsteds her på bloggen. Karsten og Henriette havde været på sejltur med Tenna og Rasmus samme dag og kom hjem med en stak rødfisk, som vi grillede. De smagte fantastisk! Desværre så de ingen hvaler, men så er det godt at vi har byens bedste hvalobservatorium på vores altan. Da vi kom hjem fra bål så vi en pukkelhval fra altanen, men den var godt nok langt væk; helt ude i mundingen af fjorden. Men en pukkelhval var det!
Fredag var der så allerede gået 13 dage, og det var tid at sige farvel. Karsten og Henriette tog med Sarfaq Ittuq til Ilulissat, hvor de tilbragte den sidste uges tid, inden det her i skrivende stund går hjem mod Danmark.På fredag får vi allerede besøg igen. Denne gang er det Astrid, og vi glæder os!