The Rock Tour
Fra mandag til onsdag har jeg været på tur til Uluru (Ayers Rock), Kate Tjuta (The Olgas) og Kings Canyon. Det har været en spændende tur, men også virkelig hård - det er pokkers hårdt at kravle rundt i klipperne i 35 graders varme.
Træet vi brugte til brænde er til gengæld giftigt og oprindeligt brugt af aboriginals som spydspidser. Når et bytte rammes knækker et stykke af spydspidsen af inde i dyret, og dør det ikke i første hug, så dør det efterfølgende af infektioner i såret, der heler dårligt pga. giften. Alle fik næsten splinter i hænderne da vi samlede brænde, og det er virkeligt noget nasty noget. Smertefuldt og betændt selvom det blot er en lille bitte splint. Mine rifter fik en omgang sæbevand i går så håber jeg det går i sig selv.
Dagen efter stod på hike i Kata Tjuta, besøg i Aboriginal centeret ved Uluru og solnedgang ved Uluru. Kata Tjuta hiket var endnu hårdere end det i Kings Canyon, selvom det egentligt ikke var så varmt. Jeg følte ikke rigtigt at jeg havde de bedste ben den dag, men sceneriet var fantastisk og alle anstrengelser værd.


Efter et kort besøg i Aboriginal centret kørte vi til solnedgangspladsen, hvor der kort efter begyndte at ankomme store aircon-busser og blive linet borde med jordbær og champagne op. ikke til os, men til turister som havde valgt at tage den lange tur til Uluru kun for solnedgangen.
Vi havde nogle øl og et par kiks, og alle var glade.Solnedgangen var ikke vildt spektakulær, da der lå et skydække i horisonten, som skærmede for tidspunktet, hvor solen er allermest rød. Men flot var det og Uluru glødede nærmest i tiden lige før solen forsvandt.
Campen denne aften var Uluru National Park Camp grounds, hvor der fandtes luksus i form af bad og toiletter. Det regnede lidt om natten, men vi kunne ligge under et halvtag i vores swags, så alt var godt.
Herefter gik turen rundt om Uluru, med besøg i forskellige grotter med vægmalerier og sten formationer med myter tilknyttet. Dagen sluttede med den lange køretur tilbage til Alice Springs. Fin tur, men nok til tider lige party-agtig nok for mig.
Indtil mit tog afgår kl. 18 har jeg nogle timer at slå ihjel her i Alice Springs og tænker at besøge "The Flying Doctors" og noget museumsværk.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start