Besøg og feltarbejde

(Skrevet af Nanna)
Endnu en dejlig og begivenhedsrig sommermåned nærmer sig enden. Juli måned har været præget af besøg af Astrid og for mit vedkommende felttur til Qasigiannguit, hvor Nukissiorfiits næste vandkraftsprojekt skal være.
Skønt er det altid med weekend, og jeg finder tid til at blogge mens Thomas ser dokumentarprogram om landbrug :-).
Vi havde nogle gode dage med Astrid, der blandt andet bød på svampetur, sejltur og fiskeri ved Qoorqut, og toptur på Store Malene. Dejlige udendørsaktiviteter, som viser Grønland fra sin bedste side.
Astrid ankom fredag og lørdag var vi på svampetur. Der er masser af svampe i Nuuk i området fra Nuussuaq ud imod lufthavnen, og vi fik plukket 2 poser rørhatte, der sammen med en lammefond blev til en dejlig svampesuppe. Søndag havde jeg, mod betaling med Astrids toldfri smøger, fået min kollega Per til at sejle en tur med os, så Astrid kunne opleve den del af den grønlandske natur. Vi sejlede den dejlige tur til Qoorqut og besøgte "rødfiske-hullet", der gav en spandfuld store torsk og rødfisk. De store rødfisk var gladest for Thomas' fiskekrog til min store ærgrelse, men dejligt var det at få så mange lækre fisk med hjem. Dejligt indtil vi kom hjem, hvor Thomas og Astrid skulle se VM-finale, og der således kun var én person tilbage til at rense og filetere fiskene. Det blev klaret, og vi har nu masser af fisk i fryseren, og spiste frisk fisk af flere omgang mens Astrid var her, men for pokker hvor jeg bandede over fiskemængden den aften.
Torsdag tog jeg fri fra arbejde og Astrid og jeg snuppede den højre Store Malene-top. Det er altid en dejlig tur, hvor man får brugt hele kroppen og få tømt hovedet for alt andet end Store Malene.
Astrid rejste hjem søndag morgen og jeg tror/håber hun fik indblik i hvad vi så godt kan lide ved Grønland, og nok også hvad vi ikke så godt kan lide.Fra onsdag til fredag var jeg på feltarbejde ved Qasigiannguit, eller dvs. fra onsdag til torsdag ved Qasigiannguit og fra torsdag til fredag i Ililissat. Skønt at komme et nyt sted hen på feltarbejde også selvom turen var ret strabasserende - f.eks. skulle 107 kg. udstyr skulle checkes ind i den almindelige Air Greenland skranke. Vi skulle flyve tidlige og derfor grumme tidligt op (kl. 4), og da tåge forsinkede hele rejsen blev det en meget lang dag.
Pga. helikoptermangel skulle vi flyve med S61 fra Ilulissat ud i felten. En kæmpe helikopter med plads til 19, og som ellers bruges til almindelig passagertransport til mindre byer. Mark og jeg havde således god plads, og stewardessen ombord gav os et bolsje inden landing. Syret oplevelse altså :-).
Vi så et par moskusokser i felten, men havde ikke tid til at undersøge nærmere, da vi først var færdige med arbejdet kl. 23. En lang dag med 17 timers arbejde, men heldigvis var vejret godt, og der var blødt vegetationsunderlag under teltet.
Torsdag morgen skulle vi flyttes ned til fjorden og sammen med en lokal dykker udlægge udstyr til tidevandsmåling. Helikopterpiloten i Bell212 havde problemer med at finde os og efter 10 forgæves nødraketter og kald på kanal 16 på VHF-radioen, måtte vi bruge satellit telefonen og ringe til Air Greenland, der kunne bede ham flyve en kilometer opstrøms elven. Magen til blind pilot har jeg aldrig oplevet eller hørt om, og da han oveni købet lagde ud med at give os et møgfald, var det ikke den bedste start på dagen.
Nå, men vi blev flyttet til fjorden, og dykkeren ankom kort efter og havde meget fint forberedt nogle sten, hvorpå vores udstyr kunne monteres. Stenene står nu på fjordbunden og kan forhåbentligt genfindes om et år.Dykkerens båd var desværre ikke godkendt til passagertransport, så vi havde chartret en anden båd, der hentede os midt på eftermiddagen og sejlede os til Ilulissat. Vi så et par hvaler på vejen.
I Ilulissat havde jeg så min første feltovernatning på hotel. En dejlig oplevelse og der var både tid til pizza på cafe og en aftengåtur til isfjorden. Der er simpelthen så smukt i Ilulissat og jeg glæder mig til at vise stedet til Thomas i forbindelse med vores cruise i slutningen af august.
I går fløj vi hjem og havde et 3 timers stop i Kangerlussuaq, hvor jeg nåede en moskussafari i det flotte vejr.
Samlet set en rigtig dejlig felttur med masser af oplevelser og så oveni købet direkte hjem og holde weekend.I morgen skal vi på sejltur/fisketur med Line + Morten og Anne, som er på besøg. Jeg håber vi finder lidt flere svampe og fanger et par ørredder på stang.

Vi har begge givet besked om vores planer om at vende tilbage til Danmark i oktober 2010 til vores respektive arbejder. Dejligt at få det sagt, og nu glæder vi os bare over alle de gode ting vi har i vente både her i Grønland, hvor vi får endnu et besøg i august af Camilla, cruise i august/september og så naturligvis at se alle jer savnede mennesker i Danmark.
Jeg har søgt et job (kryds gerne fingre) og Thomas kan måske arbejde et stykke tid for Selvstyret fra Danmark.

På togt i Godthåbsfjorden version 2

(skrevet af Nanna)
2010 bød igen på mulighed for at komme med på togt i Godthåbsfjorden i forbindelse med en miljøvurdering til kommende minedrift i fjorden. 2010 var 3 og sidste år projektet kører og undersøgelserne skal først laves igen, når og hvis mineselskabet er færdige i området.
Efter lidt startvanskeligheder kom vi afsted den 22. juni, dagen efter nationaldagen og sejlede ind i bunden af Godthåbsfjorden - Qugssuk. Qugssuk betyder svane, fortalte en grønlænder ombord på skibet, og det er i dette område, at der sandsynligvis skal bygges en havn hørende til minen, samt lukkes store mængder jernholdigt vand ud. Området omkring bygden Kapisillit fungerer som referenceområde. I de 2 områder indsamlede vi prøver fra 3 forskellige typer stationer: Intertidale, fiske- og dybhavsstationer. Ved de intertidale samlede vi blåmuslinger i 3 størrelsesklasser og klippede årets vækst af blæretang. Ved fiskestationerne skulle vi, så vidt det var muligt, indsamle lever, og kødprøver fra 5 hunulke, 5 torsk, 5 fejldørreder og 5 helleflyndere (ørreder og helleflyndere kunne vi de fleste steder blot få et par stykker af, udover nær elve, hvor vi fokuserede på ørreder) og en sedimentprøve, og ved dybhavsstationerne 7 hankrabber og en sedimentprøve.

Arterne er valgt udfra om det er lokale eller metropolitanske arter, udfra deres evne til at optage tungmetaller, og i de tilfælde der er fastsat køn på arten, skyldes det primært, at der tidligere er målt på det køn og at man nemt kan skældne kønnet på den pågældende art.

Togtet var en ren arbejdslejr, med 12 timers arbejde pr. dag udover spisetider, 8 dage i træk, hvilket har givet 2,5 uges afspadsering til mig således, at jeg kan holde lidt betalt fri. Blandt andet i august - september, hvor Thomas og jeg har fået de sidste pladser på et fantastisk cruise. I kan læse om cruiset her www.aul.gl.

Vi blev da også færdige med arbejdet en dag før tid, og da vi også kom en dag senere afsted var vi hurtige, men man kan på den anden side heller ikke vide om det bliver blæsevejr eller om noget går i stykker. Vi havde heldigvis godt vejr næsten alle dage, og var blot én dag, hvor jeg fandt bølgerne lovligt høje for sejllads i gummibåd.Skønt at komme hjem til Thomas efter sådan en omgang, og få et ordentligt bad - vi var smurt ind i ulækre fiske- og skaldyrsting fra morgen til aften -, og ikke mindst skønt at have weekend, for de sidste 3 dage på arbejdet har trukket tænder ud.

Fiskeriet bød også på andre arter end de omtalte og i krabbetegnene gik skægge små søstjerner og eremitskrebs. I fiskegarnene fik vi 2 flotte, men uhyggelige søsole og gutterne ombord fangede en stor havkat på deres snelle. Èn af krabberne var så gammel, at der voksede "træer" på ham :-).Derudover så vi en hel del havørne, hvor vi som sidste år fodrede en af dem med en torsk, den tog i vandet ikke langt fra gummibåden - wow. Desværre ikke en hændelse jeg fik foreviget på kameraet, da fingrene var fyldt med fiskeslim og kameraet lå langt inde under overlevelsesdragten, og da vi med kameraer klar forsøgte igen dagen derpå, var ørnen vidst mæt og gad ikke lege med os.Ved en intertidal station ved Kapisillit stod dette rensdyr pludseligt og gloede på os og kunne tilsyneladende overhoved ikke finde hoved eller hale i hvad vi var for nogle, og ved en anden lokalitet hang en klippeblok vi også så sidste år endnu i en meget tynd tråd eller meget nær udskridning.
Det har været en dejlig og begivenhedsrig juni måned og på fredag kommer Astrid på besøg og jeg glæder mig til venindehygge og friske beretninger fra årets Roskilde Festival. Astrid får også glæde af de grønlandske lækkerier jeg havde med fra togtet :-).

Familiebesøg

(af Thomas)
Så fik vi endelig familiebesøg igen, denne gang af min bror og svigerinde, Karsten og Henriette. De ankom den 12/6 og rejste videre nordpå den 25/6 efter 13 dage, der gik alt for stærkt. Vi fik dog oplevet en masse og havde nogle dejlige dage sammen.
Vi var bl. a. på en 3 dages tur med telt, stormkøkkener, myggenet og hvad der ellers hører til en primi-tur. Turen gik til Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset (jeg er ikke så lidt stolt af at kunne stave til det grønlandske navn), som er en bygd med ca. 250 indbyggere, der ligger ca. 150 km syd for Nuuk. Bygden er især kendt for, at der er rubiner i området. I bygden er der en lille plads, hvor der er udstillet nogle sten fra området, bl. a. med rubiner i:Vi sejlede med kystskibet, Sarfaq Ittuk, og turen tog knap 8 timer. Vi ankom sidst på eftermiddagen i passende tid til at kunne finde en god plads udenfor byen til vores telte.
"Passende" vil i denne sammenhæng sige: fladt, ikke for meget i læ (af hensyn til myg og fluer) og selvfølgelig med en super udsigt.Det lykkedes ret nemt og aftensmaden blev sat over: grillpølser med pasta og tomatsovs. Et delikat måltid, som blev tilberedt til 5 kokkehuer.
Næste dag begav vi os ud på vandretur i området. Der var mere grønt og frodigt end omkring Nuuk. De 150 km mod syd og ikke mindst de 10 km inde i fjorden giver åbenbart et mere mildt klima. Nanna og Henriette synes at det var så varmt, at det var passende med en dukkert i en af de mange små søer, der er i området, men Karsten og jeg kunne godt holde os i skindet. Det var en skøn vandretur, hvor vi bl. a. så både en levende og en død havørn. Den døde var en ret ung ørn, der havde ligget nogen tid og var helt pillet. Måske har den ikke kunnet overleve vinteren, men der ses også af og til blyforgiftede havørne omkring Nuuk, som har spist anskudte fugle med blyhagl i kroppen. Blyhagl er desværre stadig tilladt i Grønland.Vi fandt ingen rubiner, men Nanna var alligevel begejstret for at finde bl. a. malakit, som er noget chrom-holdigt grønt noget. Flot var det! Om aftenen så vi vandrefalk suse over vores lille lejrplads og i området var der masser af laplandsværlinger, stenpikkere og snespurve. På vandet så vi en enkelt islom. Og af andre flyvende væsener var der, som det kan ses herunder, også en hel myg og fluer. Myggenet var vores ven!Dagen efter var vejret ikke lige så godt, men efter noget blæst og regn om morgenen, blev det dog bedre igen og vi tog en mindre tur ud i området, hvor jeg bl. a. faldt over en ravnemor med sine to store unger.Vi fik også besøg af Jens, som vi kender fra Nuuk, og som var kommet med samme skib som os. Mens Jens var der, kom der en gut fra bygden og ville vise og sælge os nogle rubin-smykker. Vi - og især Nanna - var dog mere interesserede i de rå sten med rubiner i, så vi aftalte at vi kiggede forbi, når vi kom ind til bygden senere på eftermiddagen.
Så da vi kom tilbage til bygden, besøgte vi Pele og så nogle af hans utroligt mange sten. En imponerende samling! Han bar den ene kasse og pose ind efter den anden, fyldt med sten med rubiner i. Vi endte med at købe både nogle rå sten og nogle smykker af ham. Han levede af at sælge rubin-smykker, og ifølge ham selv var det en ret god forretning. Herligt at det er muligt at lave en forretning ud af de lokale sten. Jens var så sød at invitere os på friskfanget fjeldørred i gæstehuset, hvor han boede og inden skibet kom, hyggede vi med Jens og de øvrige gæster. Kl. 23 gik det tilbage mod Nuuk, hvor vi var fremme næste morgen 7.30.

Vi har lavet et album med billeder fra turen, som du kan finde her.
For dem med hang til fugle, er der et lille album med fugle fra turen her.
Og for dem med hang til smukke solnedgange, som nedenstående fra den 22. juni, er der noget her.
Den følgende weekend gik vi en tur på Store Malene og nød den fantastiske udsigt. Vi blev overhalet af en af de famøse fjeldløbere, der lige tog turen op til 760 m.o.h. på 40 minutter! Vi brugte godt 2 timer. Det var en rigtig dejlig tur, som vi sluttede af med en velfortjent moskus-culotte, da vi kom hjem.
Mandag var det nationaldag. Desværre var vejret skidt: gråt og regn, så mange af de planlagte aktiviteter var enten aflyste eller flyttet ind i Multihallen. Vi lagde vejen forbi og fik et stykke kage eller to og så grønlandsk polka-opvisning og korsang m.m.. Vi mødte også min fætter Claus og familien, som vi skulle ud og spise hos om aftenen sammen med min kusine, Inge og hendes familie. En dejlig aften var det!
Onsdag var det Sct. Hans og her var vejret mere med os. Vi var blevet inviteret til Naturinstituttets bål og BBQ af Tenna og Rasmus. Tenna har arbejdet sammen med Karsten på Kattegatcentret, så det er en lille verden! Nanna tog på felttur i fjorden om tirsdagen, så hun kunne desværre ikke være med. Feltturen kan I læse mere om andetsteds her på bloggen. Karsten og Henriette havde været på sejltur med Tenna og Rasmus samme dag og kom hjem med en stak rødfisk, som vi grillede. De smagte fantastisk! Desværre så de ingen hvaler, men så er det godt at vi har byens bedste hvalobservatorium på vores altan. Da vi kom hjem fra bål så vi en pukkelhval fra altanen, men den var godt nok langt væk; helt ude i mundingen af fjorden. Men en pukkelhval var det!
Fredag var der så allerede gået 13 dage, og det var tid at sige farvel. Karsten og Henriette tog med Sarfaq Ittuq til Ilulissat, hvor de tilbragte den sidste uges tid, inden det her i skrivende stund går hjem mod Danmark.På fredag får vi allerede besøg igen. Denne gang er det Astrid, og vi glæder os!