Klædt i hvidt
Synes at det er ret vildt med alle de jagtfalke, der huserer her omkring vores hus, men jeg måtte alligevel pudse kikkerten forleden, da denne her vaskeægte hvide grønlandske jagtfalk sad bag huset. Et ordentligt bæst og imponerende hver gang den jager en skræk i livet på snespurvene. Har dog endnu ikke set dem jage, men mon ikke det kommer?
Klædt i hvidt var disse mænd også i fredags:
-og kvinderne klædt i en anelse mere spraglede nationaldragter. Det var ved åbningen af Landstingets efterårssamling. Landstinget har to samlinger om året, hvor de samles i 6-8 uger. På åbningsdagen mødes landstingsmedlemmerne til morgenmad i Hans Egedes Hus og går så samlet til gudstjeneste i domkirken et lille stykke derfra, hvorefter de går til landstingssalen. Festligt så det ud. Vi tog fri en halv times tid for at se på. Kvinden i midten, Aleqa Hammond, var indtil igår landsstyremedlem for udenrigsanliggender og finanser. Hun valgte at gå, da hun ikke ville stå model til den uansvarlige økonomiske politik, der føres for tiden. Så det...
Det er blevet endnu en tand koldere her i den sidste uges tid. Men også flot, klart vejr, så det er til at have med at gøre. Igår så jeg nordlys igen. Det kan man vist godt blive lidt afhængig af - bare at stå der og kigge på himlen og de der selvlysende skyer, der bølger lige så stille henover himlen. Men alle siger at det bliver bedre, når det bliver rigtig vinter, så det ser vi frem til. Nordlysene altså - måske ikke så meget vinteren :) Nok mere spændt på det.
Nanna er på årets sidste felttur. Tog afsted i mandags og kommer hjem igen torsdag eftermiddag. Har nok været en kold fornøjelse, men hun har en rygsækfuld varmt tøj med og en god sovepose, men hun er glad for at feltsæsonen slutter nu.
Jeg var lige ude og samle lidt sortebær igår med en bærplukker, jeg har lånt. Sådan en lille skovlagtig ting, der kan tage en masse ad gangen. Ved at være sidste udkald for sortebær. Er nattefrost hver nat nu, men de tåler frosten ret godt og bliver bare lidt sødere af det. De ligger i fryseren nu og venter på at blive lavet til syltetøj eller måske en snaps...
Nu ligger min tur til Danmark i øvrigt fast. Billetten er bestilt og det bliver fra den 23/10-3/11. Glæder jeg mig til og håber at få set nogle af jer derhjemme!
Var lige rundt og tage lidt billeder i byen i eftermiddag og slutter af med et af den famøse "Blok P" med Store Malene, der også er klædt i hvidt, i baggrunden. Blok P er hjem for ca. 1% af Grønlands befolkning!/Thomas

0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start