Overnatning bag Paradisdalen

(Skrevet af Nanna)

Jeg fik faktisk lokket Thomas med ud i fjeldet sidste weekend. Vejret var dejligt og det var ikke rigtigt til at modstå fristelsen til at tage ud, selvom vi havde sovet længe. Udsigten (den højeste top i Malenekæden), som jo ellers oprindeligt havde været målet for udflugten så ret hvid og snedækket ud, og desuden var det nok ikke lige stedet at gå hen ud på eftermiddagen med tunge rygsække. Udsigten og de enorme mængder af rubiner og andre lækre sten jeg med sikkerhed finder deroppe må vente på mig til næste år :-).

Vi tog derfor bussen ud til dumpen og gik bagom Lille Malene, forbi Paradisdalen og herefter så langt vi orkede. 2 dale efter Paradisdalen gik vi opad mod et fint vandfald (dog ingenting på min vandfaldsskala) og mødte på vejen et plateau med god teltplads og fin udsigt. Endvidere var der fyldt med lav og småbuske, så underlaget var blødt. Dog var der fare for at teltpløkker simpelthen forsvandt ned i en blød pude af vækster.

Vores nye telt er super. Enormt hurtigt at slå op, letvægts og med mange små lækre detaljer - tak til far.

Var en fin aften med en skøn solnedgang under madlavningen. Jeg håbede på at se nordlys, da det var helt stjerneklart og vi kunne sidde i teltåbningen iklædt soveposer og "vente" på det, men der skete ligesom ikke noget. Det har jeg til gode endnu.

Det var en kold nat og græs, telt og grej var dækket af rim søndag morgen. Vi lavede noget havregrød på trangiaen og gik bagefter et smut op til vandfaldet og videre op til en fin aflang sø. Omkring kl 14 begyndte vi at gå tilbage til teltpladsen, da Thomas havde spottet nogle af de der "det bliver rigtigt dårligt vejr senere-skyer".

Det var total afslapning og mens jeg kiggede sten, kiggede Thomas fugle og han fik både set jagtfalk og havørn. Jeg fandt mere at det flotte, grønne mineral jeg har fundet en del af her i området - jeg tror det er aktinolit. Nær teltet var der iøvrigt også nogle metalliske mineraler, som endnu ikke med sikkerhed er bestemt. Omkring kl. 16 pakkede vi sammen og begyndte at trave hjemad. Det begyndte så småt at regne, regnede så lidt mere og endnu mere da vi nåede tilbage til dumpen. Her blev det så til en taxa hjem, da der var 50 min til bussen. 5 minutter efter vi var trådt ind af hoveddøren tog regnen endnu mere til kombineret med vilde vindstød. Det aften var der vindstød på 25-30 m/s - de der varslende skyer er ikke til at spøge med...

Jeg fandt iøvrigt mine første rørhatte på vejen. 3 flotte, større svampe blev det til og de var sgu lækre i sovsen til resterne af rensdyrryggen.