3 dages hundeslædetur nær Ilulissat
(Skrevet af Nanna)
I påsken havde vi besøg af min mor, og hun og jeg havde planlagt en tur til Ilulissat med hundeslædekørsel. Min mor og jeg har før kørt hundeslæde på Lyngmarksbræen på Disko, hvor man kan prøve kræfter med denne ret anderledes transportform om sommeren, da bræen ligger indesluttet på Disko-plateauet og ikke kan sprække op. Vi har siden talt om at prøve den "rigtige" hundeslædekørsel om vinteren, og oplagt var det at gøre det nu mens Thomas og jeg er bosat i Grønland.Påsken var perfekt pga. de mange fridage, og efter at have forhørt mig lidt blandt mere eller mindre erfarne hundeslædekørere viste det sig, at april måned også var godt valgt typisk med godt vejr kombineret med kolde temperaturer og derved hård/sprød sne. Vi havde besluttet os for en tredages hundeslædetur, der også førte et smut op på indlandsisen og rejste sammen til Ilulissat lørdag den 4 april. Hundeslædeturen var lagt søndag til tirsdag og vejret var heldigvis dejligt alle dage - vi undgik endog en heftig snebyge som efter sigende næsten lagde Ilulissat øde, men hos os i ødemarken var vejret skønt. Vi lejede sælskindstøj og havde hver vores slæde - mit hold bestod af mig, Markus og 18 hunde heraf 9 hanner og 9 tæver og i blandt dem 6 hvalpe, min mors af hende, Karl og 17 hunde - vistnok flest hanner.Sammansætningen af hunde betød at min mors slæde generelt var væsentligt hurtigere end min, samt at min slæde havde et par "uheld". Kommandoer blev misforstået eller ikke adlydt, hvilken f.eks. gav os en ret hassarderet tur ned af en stejl bakke. Hundene blev kaldt til holdt og skulle gå bag slæden og faktisk holde igen, men løb i stedet foran slæden. Tæt var slæden på de 18 hundenumser, og jeg var ret bekymret for om vi i farten ville komme til at køre en over. "Vi klarede den" sagde Markus stakåndet for foden af bakken - han havde løbet/hængt bag slæden og stemt i med fødderne. Et andet eksempel på at en del af hundene i mit hundespand var unge og uskolede var da slæden i høj fart på havisen pludselig blev trukket skarpt til højre direkte ind i en masse fiskegrej tilhørende langlinefiskerne. Årsagen var et efterladt sælskind som hundene kastede sig over, og det krævede en masse hårde ord og direkte at rive hundene væk fra lækkerierne at komme væk derfra. Jeg var heldigvis totalt uvidende om terræn og forhold i det hele taget og nåede i de fleste tilfælde først at blive bekymret bagefter, og jeg må sige at jeg var i gode hænder hos min 55 årige og meget erfarne kusk. Dejligt fandt jeg det også, at der var plads til alle hunde og også dem der skulle læres op.
Første dag gik turen nord og øst for Ilulissat over et par fjelde (en strækning som min kust Markus fortalte var døbt helvedesbakken af Knud Rasmussen, da langlinefiskerne også skal denne vej tilbage til byen med tunge tungtlæssede slæder), og her fik vi rigtigt set hvad hundene kunne trække. Vi kørte ned på den frosne fjord med enorme strandede og indefrosne isbjerge. Slædesporet zig zaggede imellem dem, og det var som at køre i en hvid skulpturpark. Her stod også langlinefiskerne og var igang med dagens arbejde - pænt kontor! Vi overnattede i telte med skøn udsigt over Ilulissat isbræen - verdens mest produktive isbræ og omend en lidt kølig nat var det helt fantastisk.
Dag to gik videre ind i den frosne fjord vi dagen før havde kørt tværs hen over, og langs en smuk blå gletcher (den døde gletcher) og et stykke op på indlandsisen der var helt turkisblå og meget smuk. Det er det sted man ved Ilulissat kører op på indlandsisen såfremt den skal krydses, og Markus havde da også engang kørt 50 km ind indtil han mødte dårligt vejr. Den nat overnattede vi i varme og komfortable hytter med udsigt over den frosne fjord.
Dag tre gik med langsom og smuk hjemtransport ad mere eller mindre samme rute som vi kørte ud af den første dag. En meget meget smuk tur og vi var begunstiget af høj sol - jeg har fået en pæn solbrilletaint som vist også kaldes en vaskebjørn :-).Onsdag rejste vi tilbage til Nuuk og min mor har boet hos os i påsken indtil afrejse med Danmarksflyet idag. Vi har haft dejligt vejr og nydt forskellige grønlandske specialiteter, bla. på Nipisa, hvor min mor gav en dejlig middag. Fantastisk slædetur - det kan bestemt anbefales! Jeg har lagt flere billeder i webgalleriet.
I påsken havde vi besøg af min mor, og hun og jeg havde planlagt en tur til Ilulissat med hundeslædekørsel. Min mor og jeg har før kørt hundeslæde på Lyngmarksbræen på Disko, hvor man kan prøve kræfter med denne ret anderledes transportform om sommeren, da bræen ligger indesluttet på Disko-plateauet og ikke kan sprække op. Vi har siden talt om at prøve den "rigtige" hundeslædekørsel om vinteren, og oplagt var det at gøre det nu mens Thomas og jeg er bosat i Grønland.Påsken var perfekt pga. de mange fridage, og efter at have forhørt mig lidt blandt mere eller mindre erfarne hundeslædekørere viste det sig, at april måned også var godt valgt typisk med godt vejr kombineret med kolde temperaturer og derved hård/sprød sne. Vi havde besluttet os for en tredages hundeslædetur, der også førte et smut op på indlandsisen og rejste sammen til Ilulissat lørdag den 4 april. Hundeslædeturen var lagt søndag til tirsdag og vejret var heldigvis dejligt alle dage - vi undgik endog en heftig snebyge som efter sigende næsten lagde Ilulissat øde, men hos os i ødemarken var vejret skønt. Vi lejede sælskindstøj og havde hver vores slæde - mit hold bestod af mig, Markus og 18 hunde heraf 9 hanner og 9 tæver og i blandt dem 6 hvalpe, min mors af hende, Karl og 17 hunde - vistnok flest hanner.Sammansætningen af hunde betød at min mors slæde generelt var væsentligt hurtigere end min, samt at min slæde havde et par "uheld". Kommandoer blev misforstået eller ikke adlydt, hvilken f.eks. gav os en ret hassarderet tur ned af en stejl bakke. Hundene blev kaldt til holdt og skulle gå bag slæden og faktisk holde igen, men løb i stedet foran slæden. Tæt var slæden på de 18 hundenumser, og jeg var ret bekymret for om vi i farten ville komme til at køre en over. "Vi klarede den" sagde Markus stakåndet for foden af bakken - han havde løbet/hængt bag slæden og stemt i med fødderne. Et andet eksempel på at en del af hundene i mit hundespand var unge og uskolede var da slæden i høj fart på havisen pludselig blev trukket skarpt til højre direkte ind i en masse fiskegrej tilhørende langlinefiskerne. Årsagen var et efterladt sælskind som hundene kastede sig over, og det krævede en masse hårde ord og direkte at rive hundene væk fra lækkerierne at komme væk derfra. Jeg var heldigvis totalt uvidende om terræn og forhold i det hele taget og nåede i de fleste tilfælde først at blive bekymret bagefter, og jeg må sige at jeg var i gode hænder hos min 55 årige og meget erfarne kusk. Dejligt fandt jeg det også, at der var plads til alle hunde og også dem der skulle læres op.
Første dag gik turen nord og øst for Ilulissat over et par fjelde (en strækning som min kust Markus fortalte var døbt helvedesbakken af Knud Rasmussen, da langlinefiskerne også skal denne vej tilbage til byen med tunge tungtlæssede slæder), og her fik vi rigtigt set hvad hundene kunne trække. Vi kørte ned på den frosne fjord med enorme strandede og indefrosne isbjerge. Slædesporet zig zaggede imellem dem, og det var som at køre i en hvid skulpturpark. Her stod også langlinefiskerne og var igang med dagens arbejde - pænt kontor! Vi overnattede i telte med skøn udsigt over Ilulissat isbræen - verdens mest produktive isbræ og omend en lidt kølig nat var det helt fantastisk.
Dag to gik videre ind i den frosne fjord vi dagen før havde kørt tværs hen over, og langs en smuk blå gletcher (den døde gletcher) og et stykke op på indlandsisen der var helt turkisblå og meget smuk. Det er det sted man ved Ilulissat kører op på indlandsisen såfremt den skal krydses, og Markus havde da også engang kørt 50 km ind indtil han mødte dårligt vejr. Den nat overnattede vi i varme og komfortable hytter med udsigt over den frosne fjord.
Dag tre gik med langsom og smuk hjemtransport ad mere eller mindre samme rute som vi kørte ud af den første dag. En meget meget smuk tur og vi var begunstiget af høj sol - jeg har fået en pæn solbrilletaint som vist også kaldes en vaskebjørn :-).Onsdag rejste vi tilbage til Nuuk og min mor har boet hos os i påsken indtil afrejse med Danmarksflyet idag. Vi har haft dejligt vejr og nydt forskellige grønlandske specialiteter, bla. på Nipisa, hvor min mor gav en dejlig middag. Fantastisk slædetur - det kan bestemt anbefales! Jeg har lagt flere billeder i webgalleriet.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start