Mexico - Cowboys og Karneval

(Skrevet af Nanna)

Selvom vi er vel hjemme fra Mexico, som de fleste nok ved, synes jeg dog at den sidste del af vores rejse fortjener et indlæg. Vi er så småt igang med at kigge vores billeder igennem, og vil inden alt for længe have nogle album klar i webgalleriet. Mon ikke der bliver et særskilt galleri med fugle? Der er utroligt mange smukke farvestrålende billeder af pipfugle kan jeg afsløre....

Først og fremmest et par billeder fra henholdsvis Frida Kahlo's hus, Teotihuacan og de fantastisk sommerfugle i Reserva Mariposa Monarca (flere billeder følger i galleri senere).

Efter en lille uge i Mexico City fløj vi til Chihuahua. Herfra går Chepetoget til Stillehavet og nær herved ligger Naica-minen, hvor jeg håbede på at få mulighed for at kravle på 14 meter lange selenite (gips) krystaller. Desværre var adgangen til minen under ombygning indtil april/maj måned - øv bøv altså, men så kunne vi tilgengæld skynde os sydpå til den lille by Creel, som Cesar havde anbefalet os. Chihuahua var ikke noget rart sted at være omend meget smukt beliggende på en ørkenagtig højslette. Efter en enkelt nat tog vi således bussen til Creel en lille cowboy/bjergby med 5000 indbyggere - 5 timer fra Chihuahua og på togruten.

Hele denne del af Mexico (NV) er præget af cowboys. Cowboystøvler af bæltedyr eller struds var i høj kurs, især hvis man havde et matchende bælte, naturligvis med en cowboyhat som kronen på værket. I Creel var de lokale Raramuri indianere meget synlige og byen bestod således mest af cowboys og indianere :-). Raramuri indianerne lever virkelig på kanten af samfundet og de fleste småbørn rendte rundt møgbeskidte, med snotnæser og tiggede. Ærgerligt at opleve og virkelig tragisk, at det var umuligt at hive et smil eller et vink ud af de små, med én enkelt undtagelse.

Området omkring Creel var præget af stærkt eroderede tuff-bjerge, hvilket skabte områder med karakteristiske former såsom valley of frogs, mushrooms og monks. Perfekt sted at udforske på lejede mountainbikes!

Efter Creel gik turen videre med Chepe-toget gennem bjergene. I bedste Agatha Christie-stil (Mord på Orientekspressen) var toget indrettet med spisevogn og konduktør med høj hat. Toget kører gennem den del af Sierra Madre bjergene der kaldes Cobber Canyon, og blev oprindeligt bygget i forbindelse med minedrift. Meget meget smuk tur og toget kører i hårnålesving rundt om bjergene, igennem talrige tuneller og over en masse broer. Efter 11 timer var vi i Los Mochis og tog videre til Mazatlan efter en overnatning.

I Mazatlan var karnevallet godt igang og vores hotel lå direkte i karnevalsområdet, hvilket betød HØJ musik til kl.4 om morgenen, men med ørepropper gik det fint og stemningen var fantastisk. Et væld af boder, folk og bandstands med 50 meters mellemrum med store "banda"-bands, der er det helt store i Mexico. Op til 30 mænd (iklædt cowboy tøj) på en scene - de 29 med blæseinstrumenter og én sanger der synger om ulykkelig kærlighed, mens blæserne trutter i en særligt rytme, der går igen i mere eller mindre hvert nummer. Folk i alle aldre er totalt vilde med det - det er faktisk totalt uforståeligt, især når man tænker på at de kunne høre salsa- eller andre sydamerikanske rytmer i stedet.

Karnevallet sluttede af med en kæmpe parade, hvor dekorerede vogne og dansere kørte gennem byen. Meget flot og sikke en stemning!

Mazatlan bød også på et rigt dyreliv - naturligvis en masse fugle, men også søløver, som jeg især havde glædet mig til at se. Vi nåede på en mangrove-/jungletur og jeg fandt en sanddollar (søpindsvin) på en dejlig palmestrand. Perfekt måde at slutte ferien på og vi tog fra stranden direkte i lufthavnen.

Mexico har utroligt meget at byde på og kan bestemt anbefales. Der er simpelthen noget for enhver smag, medmindre man rejser for den kulinariske oplevelse. Nøj, vi blev trætte af bønnemos, tortilla og kød overhældt med ost - og det var morgen, middag og aften vel at mærke.

Det er dejligt at være hjemme igen - ikke mindst hos de små katte, men også et kuldechock af dimensioner. Hvor var det skønt at se jer alle i Danmark! Tusind tak til alle der tog sig tid til at se os på trods af vores hektiske og stramme besøgs-/tidsplan og til dem som udsatte sig selv for sene aften-arrangementer på trods af derpå følgende arbejdsdage, og ikke mindst til dem der stod klar til at hente os i lufthavnen - you rock. Vi var også meget glade for at kunne være med til den runde fødselsdag og få set en stor del af familien.