17 december, 2008

Den store flotte dybfryser

(Skrevet af Nanna).
Så er temperaturen nået ned på minus 18 og med vind skulle det vist svare til minus 28 ifølge Asiaq's hjemmeside. I kan altid se hvordan vejret er heroppe ved at gå ind på www.asiaq.gl under "vejret nu". Thomas har efter sigende oplevet minus 20 i Sibirien, men for mig er det mit livs hidtil koldeste vejr. Koldt var det da også på vej hjem igår, men mest på lårbasserne så idag har jeg lært af skade og taget long john's på. Derudover er jeg skiftet til sælskindsluffer og de bliver på magisk vis ligesom varmere jo koldere det er. Mobiltelefonen er røget indenfor jakken, da den begyndte at brokke sig efter at batteriet var blevet så koldt.
Jeg synes det er super fedt, spektakulært, fashinerende og altså bare fantastisk. Disse dage, hvor det er så koldt og klart har vi blot en let vind fra nord og enten hel klar himmel eller blot med et par skytotter på. Fra mit kontor har jeg så først solopgang henad kl 10.30-11 og senere solnedgang ved 14-tiden. På vej hjem fra arbejde igår var der så nordlys - godt nok noget lidt svagt og utydeligt noget, men alligevel.
Lørdag aften var Thomas og jeg ude og kigge lidt og så den mest fantastiske ring rundt om månen. Jeg har læst mig til at det er iskrystaller som reflekteres i fuldmånens skarpe lys. Desværre fik nåede vi ikke at få billeder af det, da vi var optagne af nordlyset og pludseligt var ringen brudt af et par skyer. Fænomenet kommet helt sikkert igen!
Vi glæder og til jul og juleferien, og jeg er kommet til at købe en lille ekstra julegave til mig selv, som jeg hentede igår. Jeg bestilte den på et julemarked for lidt over en uge siden og var meget spændt på resultatet igår - man kan jo ikke sådan rigtigt afvise noget man har bestilt selvom man ikke kender det færdige resultat før man ser det. Heldigvis var den ligeså fantastisk som jeg havde håbet, og jeg synes den fortjener at blive udstillet her på siden :-).

2 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Kære Nanna!

Meget flot taske, den bliver du glad for.

17. december 2008 kl. 21.52  
Anonymous Anonym sagde ...

Hej Thomas og Nanna.

Super spændende at læse om jeres oplevelser og se billeder.
Man bliver misundelig, men kulden, sne og is er ikke lige noget for mig og min kørestol, så jeg bliver hjemme.-)

I må ha' god jul og god tur til Mexico.

Mvh Søren Saxtorph (Krak-Eniro)

22. december 2008 kl. 05.50  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start