Ferie
Af Thomas:
Vi har holdt ferie i den forløbne uge. Sommerferien blev jo sprunget over i år, så foruden nogle få dage i januar har vi ikke holdt ferie sammen i år, så det trængte vi til! Sådan en rigtig slapper-ferie, hvor stikket bare blev trukket ud og vi stort set ingen planer havde andet end det, vi fandt på undervejs. I mandags fandt vi fx på at gå ud og se solopgangen. Det er ret overkommeligt, når den først står op kl 9. Og så går der yderligere tre kvarter til en time inden den dukker op over fjeldtoppene. Det var en virkelig smuk morgen, men vel omkring 7-8 graders frost og en god vind, så aftrækkerfingeren blev hurtig stivfrossen.
Sermitsiaq har vi efterhånden vist frem her en del gange, men det fantastiske er, at den ser anderledes ud stort set hver gang, man kigger på den. Vi er i hvert fald ikke trætte af synet endnu!
Vigen, man ser i forgrunden på billedet herover, bliver også brugt til nødhavn, men det duer den vist ikke rigtig til i vinterhalvåret! For bare 3 uger siden lå der både derude, men nu er den fuldstændig pakket med is-skosser og bunden af vigen er frosset helt til:Det så flot ud, når solen ramte fjeldtoppene én efter én og til sidst skinnede på Nordlandet ovre på den anden side af fjorden:Hjortetakken tog sig også godt ud i de første solstråler:De sidste par dage har det blæst og blæst fra syd, som er den vindretning der altid bringer det mest elendige vejr. Efter et par uger med frost non-stop, kom temperaturen igen over nul og med det kom der også regn og slud, så det smukke snelandskab er igen helt ødelagt og er smattet helt til. Vi glæder os til at frosten og sneen kommer igen og forhåbentlig bliver denne gang!
I morgen er det tilbage på jobbet og for mit vedkommende betyder det endnu en tur til Danmark i slutningen af ugen. Denne gang bliver det bare en kort tur fra fredag til tirsdag.
I øvrigt har vi brugt noget tid i den forløbne uge på at forberede vores ferie til jan.-feb., som går til Mexico. Det bliver supergodt og det glæder vi os rigtig meget til!

0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start