Lunefulde måne

(Skrevet af Nanna)

Der er godt nok blevet knipset løs i de sidste par uger. Naturen ændrer sig næsten dag for dag, og når man lige synes, at nu har man set det så sker der noget nyt. Jeg kan virkelig mærke, at det her er en side af Grønland jeg ikke har set før eller en side af naturen jeg ikke har oplevet på samme måde. Selvom termometret endnu i Nuuk ikke har været under noget vi "kender" så er reaktionen i naturen så meget anderledes både pga. den mindre diverse vegetation og den kolde jord, der betyder at en relativ lille kuldepåvirkning fra oven får en meget større betydning.

F.eks. bundfrøs ret store søer efter blot få nætter med frost. Dagene bliver også hurtigt kortere og er i den periode vi har været her blevet omkring 12 timer kortere og skal nå 8 timer endnu på blot 2 mdr., hvilket giver omkring 7-8 min om dagen. Alt dette var vi naturligvis klar over, men føles bare meget anderledes når man ligesom er i det. Desuden skærmer Malenekæden for solen om morgenen betydende, at solen først "bryder frem" fra toppen af fjeldet henad kl. 10.30 - et strålende syn på de skyfri dage.

Meget meget smukt er her og de helt fine pastelfarver er svære at gengive korrekt også på fotografi. Umuligt vil det også være at tegne/male det vil jeg tro - tror i bedste fald det vil ende ud som en bad taste look alike fra et pizzaria.

Billederne i dette indlæg er fra torsdag, hvor jeg så nok et af de smukkeste scenarier jeg har set i mit liv. Månen der kravler frem bag Sermitsiaq efter første at være forsvundet bag en en takkerne (første billede)...ahhh hvilket skue, men et koldt et at vente på.

Der er særlige steder her i Nuuk, og tror nok at de varierer fra person til person. Nogle synes at udsigten fra fjeldtoppen ind imod byen (når man krydser fjeldet til fods) er fantstisk, mens jeg klart foretrækker den man får langs hovedvejene. Om morgenen kører jeg til arbejde af "400-meter-vejen" med et flot vu over Malenebugten, Malenerne og Atlanthavnen. Følges jeg hjem med Thomas kører vi ad "Passet" og på vej op imod toppen dukker Sermitsiaq op imellem vejens fjeldsider og man må næsten stoppe op og suge ind. Mange billeder i dette indlæg, men skal næsten lige vise udsigten fra min morgenrute fra igår - fredag.

Jeg har lagt yderligere billeder i webalbummet - enjoy.