December
(Skrevet af Nanna)
Så blev det december og inden længe kan julefreden sænke sig. Vi har haft et par travle uger, men ved ca. udgangen af næste uge burde det løje af. Jeg afleverer "forhåbentligt" den store Alcoa-rapport med deadline den 16. december og Thomas kommer hjem fra tjenesterejse i Qaqortoq på onsdag. Mine julegaver er på vej sydpå med skib, gaverne til Thomas er på vej hertil sydfra og adventskransen er lavet.
Masser af sne har vi fået gennem de sidste par dage, og forhåbentligt kan vi beholde frosten og undgå tøvejret indtil jul, selvom nogen truer med at det skiftende tø- og frostvejr minder om den vinter, hvor julen ikke var hvid. Det ville naturligvis være ret tragisk, men tror nu alligevel, at det vil tælle som hvid jul efter danske standarder, da der næsten altid ligger lidt sne tilbage hist og pist. Pt. er det snestorm udenfor, hvilket er flot og hyggeligt når man sidder indenfor og hygger.
Generelt fungerer snerydningen godt i Nuuk, for pigdæk eller ej så duer det ikke at cykle i sne over 30 cm. dyb, men de dage hvor det sner voldsomt, kan de simpelthen ikke følge med. Så må man trække i hvert fald op ad bakkerne. Thomas har købt en pandelampe til mig så jeg har lidt mere lys på på cyklen for man kan godt være lidt svær at se i mørket, selvom sneen lyser meget op.
Glat er det at gå i sneen, da den ikke har den klæbrige karakter, som den har i Danmark, og de fleste steder ligger sneen ovenpå is, men man vænner sig ligesom til at være mere elastisk i kroppen, når foden glider, og jeg er faktisk hidtil kun røget på røven én gang - det er jeg lidt stolt af. Umiddelbart efter hændelsen mødte jeg den fyr, der gør rent hos Asiaq. Jeg fortalte ham, at han skulle passe på, da der var glat, hvortil han svarede:" Jeg er vant til det - jeg er født her", så man kan åbenbart ikke glide, hvis man er født her hehe :-).
Fredag var store julefrokost-dag og desværre havde både Asiaq og Hjemmestyret valgt samme dato, så Thomas kunne ikke følges med mig - vi spiste endog på Nipisa (byens bedste). På den anden side skulle han tidligt op lørdag og på tjenesterejse til Qaqortoq, så det var nok alt i alt meget godt.
Traditionen tro skal de nye medarbejdere arrangere julefrokosten og tilhørende lege. Heldigvis er vi mange nye i år, men jeg kan forestille mig, at det kan være en lidt hård tjans at få stukket i hovedet, hvis man blot er et par stykker, men blot endnu et tegn på det ancientetsdiktatur der huserer i byen. Fredag kl. 12 mødtes de ansatte i frokoststuen til gløgg, æbleskiver og juleklip, hvorefter vi legede i gården. Legene bestod af treholds fodbold, som er svært i det glatte føre, og af torskekast - en holddeltager står med ryggen til, har bind for øjnene og kaster en torsk bagover ryggen. Holdet skal så prøve at gribe den med en gummibåd og dirigere retningen - de andre hold må naturligvis også prøve at dirigere retningen :-). Det var egentligt meningen at vi også skulle have haft treholds-tovtrækning, men der var det blevet for mørkt.Kl. 19 fortsatte festen på Nipisa, med lækker mad og en masse lege. Grønlændere er vilde med konkurrencer og lege, og da der var flere grønlændere end danskere i julefrokost-udvalget var der lagt et hårdt lege-program for aftenen. Det virkede en smule anstødeligt på mig på sådan en fin restaurant, men skægt var det, og mine kollegaer gav den hele armen. Jeg har aldrig i mit liv set så ivrige deltagere i limbo, ballondans, pakkeleg, eller ballonsidning!!!! Der var ikke stort fremmøde fra min egen afdeling, men det var pænt i de øvrige afdelinger, hvor der er nogle gode folk. Mine grønlandske kollegaer er fine, og vi tog i byen bagefter. Efter et smut på Takuss, tog vi heldigvis videre, for det er efter sigende et sted, hvor man får tæv, hvis man er dansker. I sikkerhed blandt mine grønlandske kollegaer følte jeg mig alligevel ret anderledes med mit lyse hår.
En rigtig god aften og på trods af en smule ondt i håret lørdag fik jeg hevet mig selv op og ud af døren til julemarked sammen med Anne.
Det er svært at tage billeder for tiden, da det er så lyst i så kort tid og endog har været overskyet og blæsende næsten konstant på det sidste. Flere billeder af os og lidt færre af naturen er også blevet efterspurgt og de seneste par dage har der også været gang i istap-væksten på de dårligt isolerede huse. Vi vil naturligvis prøve at efterkomme alle ønsker :-). På fredag skal vi til TV2-koncert og her får vi nok taget et par billeder også af hinanden.
Så blev det december og inden længe kan julefreden sænke sig. Vi har haft et par travle uger, men ved ca. udgangen af næste uge burde det løje af. Jeg afleverer "forhåbentligt" den store Alcoa-rapport med deadline den 16. december og Thomas kommer hjem fra tjenesterejse i Qaqortoq på onsdag. Mine julegaver er på vej sydpå med skib, gaverne til Thomas er på vej hertil sydfra og adventskransen er lavet.
Masser af sne har vi fået gennem de sidste par dage, og forhåbentligt kan vi beholde frosten og undgå tøvejret indtil jul, selvom nogen truer med at det skiftende tø- og frostvejr minder om den vinter, hvor julen ikke var hvid. Det ville naturligvis være ret tragisk, men tror nu alligevel, at det vil tælle som hvid jul efter danske standarder, da der næsten altid ligger lidt sne tilbage hist og pist. Pt. er det snestorm udenfor, hvilket er flot og hyggeligt når man sidder indenfor og hygger.
Generelt fungerer snerydningen godt i Nuuk, for pigdæk eller ej så duer det ikke at cykle i sne over 30 cm. dyb, men de dage hvor det sner voldsomt, kan de simpelthen ikke følge med. Så må man trække i hvert fald op ad bakkerne. Thomas har købt en pandelampe til mig så jeg har lidt mere lys på på cyklen for man kan godt være lidt svær at se i mørket, selvom sneen lyser meget op.
Glat er det at gå i sneen, da den ikke har den klæbrige karakter, som den har i Danmark, og de fleste steder ligger sneen ovenpå is, men man vænner sig ligesom til at være mere elastisk i kroppen, når foden glider, og jeg er faktisk hidtil kun røget på røven én gang - det er jeg lidt stolt af. Umiddelbart efter hændelsen mødte jeg den fyr, der gør rent hos Asiaq. Jeg fortalte ham, at han skulle passe på, da der var glat, hvortil han svarede:" Jeg er vant til det - jeg er født her", så man kan åbenbart ikke glide, hvis man er født her hehe :-).
Fredag var store julefrokost-dag og desværre havde både Asiaq og Hjemmestyret valgt samme dato, så Thomas kunne ikke følges med mig - vi spiste endog på Nipisa (byens bedste). På den anden side skulle han tidligt op lørdag og på tjenesterejse til Qaqortoq, så det var nok alt i alt meget godt.
Traditionen tro skal de nye medarbejdere arrangere julefrokosten og tilhørende lege. Heldigvis er vi mange nye i år, men jeg kan forestille mig, at det kan være en lidt hård tjans at få stukket i hovedet, hvis man blot er et par stykker, men blot endnu et tegn på det ancientetsdiktatur der huserer i byen. Fredag kl. 12 mødtes de ansatte i frokoststuen til gløgg, æbleskiver og juleklip, hvorefter vi legede i gården. Legene bestod af treholds fodbold, som er svært i det glatte føre, og af torskekast - en holddeltager står med ryggen til, har bind for øjnene og kaster en torsk bagover ryggen. Holdet skal så prøve at gribe den med en gummibåd og dirigere retningen - de andre hold må naturligvis også prøve at dirigere retningen :-). Det var egentligt meningen at vi også skulle have haft treholds-tovtrækning, men der var det blevet for mørkt.Kl. 19 fortsatte festen på Nipisa, med lækker mad og en masse lege. Grønlændere er vilde med konkurrencer og lege, og da der var flere grønlændere end danskere i julefrokost-udvalget var der lagt et hårdt lege-program for aftenen. Det virkede en smule anstødeligt på mig på sådan en fin restaurant, men skægt var det, og mine kollegaer gav den hele armen. Jeg har aldrig i mit liv set så ivrige deltagere i limbo, ballondans, pakkeleg, eller ballonsidning!!!! Der var ikke stort fremmøde fra min egen afdeling, men det var pænt i de øvrige afdelinger, hvor der er nogle gode folk. Mine grønlandske kollegaer er fine, og vi tog i byen bagefter. Efter et smut på Takuss, tog vi heldigvis videre, for det er efter sigende et sted, hvor man får tæv, hvis man er dansker. I sikkerhed blandt mine grønlandske kollegaer følte jeg mig alligevel ret anderledes med mit lyse hår.
En rigtig god aften og på trods af en smule ondt i håret lørdag fik jeg hevet mig selv op og ud af døren til julemarked sammen med Anne.
Det er svært at tage billeder for tiden, da det er så lyst i så kort tid og endog har været overskyet og blæsende næsten konstant på det sidste. Flere billeder af os og lidt færre af naturen er også blevet efterspurgt og de seneste par dage har der også været gang i istap-væksten på de dårligt isolerede huse. Vi vil naturligvis prøve at efterkomme alle ønsker :-). På fredag skal vi til TV2-koncert og her får vi nok taget et par billeder også af hinanden.
1 kommentarer:
Hej Nanna & Thomas
Tak for jeres fine indlæg og beretninger fra Nuuk og omegn. Jeg synes det øverste billede i det nyeste blogindlæg er fantastisk flot.
Dejlige blå farver, blå er yndlingsfarve :-), og så lysende lamper hist og pist.
Glædelig Jul deroppe, send lige julemanden herned.
Knus og hilsner
Thomas
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start