Fødselsdag og feltarbejde
(skrevet af Nanna)
Så blev jeg 29 år og udover at jeg nu ikke længere er såkaldt check-in-kunde i banken er det ikke så meget anderledes :-). At have fødselsdag på en mandag er i sig selv ikke optimalt især ikke når man tænker på hvor lang tid der så er til at jeg har fødselsdag i en weekend, men jeg havde da heldigvis kunne klare muffinbageriet til kollegerne om søndagen. Hos Asiaq er det kotume, at den der har fødselsdag giver kage til de andre og ikke selv bliver begavet, og så tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne lave kage til hele huset. Thomas og jeg nåede at spise morgenmad sammen om morgenen, og der var en masse pakker til mig, såsom musik, fossilbog, vækkeur, chreme og sælskindsbeklædt skitsebog. Jeg takker elektronisk indtil kys kan uddeles.
Mandag aften stod den på lam (my favorite) og spil - scrabble, som jeg elsker og Thomas mindre godt kan lide, men på ens fødselsdag kan meget lade sig gøre.Tirsdag var jeg på årets første feltarbejde, hvilket betød at mandag aften blev en smule afkortet, men "heldigvis" er det endnu så mørkt, at vi ikke kan sejle før kl. 10 og også skal relativt tidligt hjem. Det var en fin dag uden vind, omkring minus 15 grader, men desværre overskyet. Vi var 3 stk. på en tur ind i Kobbefjorden og da der lå en hel del is måtte vi Zig-Zagge igennem fjorden. Tilsidst mødte vi tyk is og kunne ikke komme længere. Heldigvis var isen så tyk (omkring 30 cm), at vi kunne gå på den og trække udstyret efter os på medbragte pulke. Det var nemt at gå de ca. 2 km over isen, men straks sværere at udføre det planlagte arbejde da vi kom frem til destinationen. Vand til vores nivellement skulle findes med isbor og vandføringsmålingen skulle laves i vand der først skulle findes og hakkes frem, da det gemte sig under ca. 10 cm is. Hårdt arbejde og da vi så endelig havde et (næsten) isfrit tværsnit skulle vi bakse med metalinstrumenter med små skruer, der hele tiden frøs sammen. Besværligt med ting i metal der skal dyppes ned i vand i sådan en kulde! Selv frøs jeg ikke - jeg havde nyindkøbte Sorelstøvler på og Thomas' tykke skibukser.
Alt i alt en rigtig fin dag og endnu engang et par trin opad på udfordringsstigen for mig, men udmattet er man efter sådan en dag ude, så jeg var mest af alt spagettiagtig igår.Igår da jeg kom hjem lå der et interflora kort til mig, og til min store glæde kunne jeg idag hente en stor, smuk buket givet af mine kære og savnede gamle Nettokollegaer. I kan se den fine buket herunder. For den skylder jeg bestemt også nogle kys og kram :-).Ps. Billederne med tidsstempel og dato er taget af en kollega. Uret er en time foran.

0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start