Bamsesteg

(Skrevet af Nanna)
Langfredag blev der skudt en isbjørn nær Nuuk i Kobbefjorden, hvor vi hos Asiaq har en del at gøre. Vist nok første gang siden 95, at der er blevet skudt en bjørn så nær Nuuk, men sidste år blev der set én ved bygden Kapisillit længere inde i Godthåbsfjorden. I kan se billeder fra Sermitsiaq af bjørnen med tøj på her: http://sermitsiaq.gl/indland/article81135.ece med tilhørende galleri: http://sermitsiaq.gl/galleri/article81133.ece. Det var vist ikke en af de helt store - en 3-4 årig hunbjørn, men flot i pelsen og sund ser den ud. Ærgeligt at den måtte lade livet, men den var alt for langt på afveje og har ingen føde at finde i disse egne. Vi hørte først om det om lørdagen, hvor kødet var til salg på brættet. Thomas synes vi skulle prøve at købe noget, og efter nogen skepsis lod jeg mig overtale og vi købte et godt stykke muskel. Vigtigt at bemærke er, at der havde fundet en undersøgelse for trikiner sted, og var en skrivelse fra Sana, der dokumenterede "rent" kød. Så langt så godt...hvad med opskriften? Heldigvis kan næsten alt hvis findes på nettet og efter at være gået udenom utallige opskrifter på isbjørn indeholdende blå bols og vodka, fandt jeg denne eksotiske kogebog: http://www.arkaisk.dk/kogebog3.htm. Den indeholder utallige meget interessante opskrifter, men er ikke for de sarte....Af særlige kuriøse opskrifter kan nævnes Kinesisk taghare, fyldt ugle og elgmule i gele, men de er alle interessante!
Bjørnekødet lå i eddikevand tirsdag, men vi var på arbejde, og fik tirsdag aften 2 timer i ovnen, på et leje af løg under et tæppe af bacon. Thomas smagte først, men da jeg havde taget mig sammen fandt jeg at kødet var glimrende, omend med en lille bitte smule tran smag. Underligt at have spist et truet dyr, og Thomas synes det var særligt morsomt at kattene også fik et lille stykke - isbjørn spist af kat...

3 dages hundeslædetur nær Ilulissat

(Skrevet af Nanna)
I påsken havde vi besøg af min mor, og hun og jeg havde planlagt en tur til Ilulissat med hundeslædekørsel. Min mor og jeg har før kørt hundeslæde på Lyngmarksbræen på Disko, hvor man kan prøve kræfter med denne ret anderledes transportform om sommeren, da bræen ligger indesluttet på Disko-plateauet og ikke kan sprække op. Vi har siden talt om at prøve den "rigtige" hundeslædekørsel om vinteren, og oplagt var det at gøre det nu mens Thomas og jeg er bosat i Grønland.Påsken var perfekt pga. de mange fridage, og efter at have forhørt mig lidt blandt mere eller mindre erfarne hundeslædekørere viste det sig, at april måned også var godt valgt typisk med godt vejr kombineret med kolde temperaturer og derved hård/sprød sne. Vi havde besluttet os for en tredages hundeslædetur, der også førte et smut op på indlandsisen og rejste sammen til Ilulissat lørdag den 4 april. Hundeslædeturen var lagt søndag til tirsdag og vejret var heldigvis dejligt alle dage - vi undgik endog en heftig snebyge som efter sigende næsten lagde Ilulissat øde, men hos os i ødemarken var vejret skønt. Vi lejede sælskindstøj og havde hver vores slæde - mit hold bestod af mig, Markus og 18 hunde heraf 9 hanner og 9 tæver og i blandt dem 6 hvalpe, min mors af hende, Karl og 17 hunde - vistnok flest hanner.Sammansætningen af hunde betød at min mors slæde generelt var væsentligt hurtigere end min, samt at min slæde havde et par "uheld". Kommandoer blev misforstået eller ikke adlydt, hvilken f.eks. gav os en ret hassarderet tur ned af en stejl bakke. Hundene blev kaldt til holdt og skulle gå bag slæden og faktisk holde igen, men løb i stedet foran slæden. Tæt var slæden på de 18 hundenumser, og jeg var ret bekymret for om vi i farten ville komme til at køre en over. "Vi klarede den" sagde Markus stakåndet for foden af bakken - han havde løbet/hængt bag slæden og stemt i med fødderne. Et andet eksempel på at en del af hundene i mit hundespand var unge og uskolede var da slæden i høj fart på havisen pludselig blev trukket skarpt til højre direkte ind i en masse fiskegrej tilhørende langlinefiskerne. Årsagen var et efterladt sælskind som hundene kastede sig over, og det krævede en masse hårde ord og direkte at rive hundene væk fra lækkerierne at komme væk derfra. Jeg var heldigvis totalt uvidende om terræn og forhold i det hele taget og nåede i de fleste tilfælde først at blive bekymret bagefter, og jeg må sige at jeg var i gode hænder hos min 55 årige og meget erfarne kusk. Dejligt fandt jeg det også, at der var plads til alle hunde og også dem der skulle læres op.
Første dag gik turen nord og øst for Ilulissat over et par fjelde (en strækning som min kust Markus fortalte var døbt helvedesbakken af Knud Rasmussen, da langlinefiskerne også skal denne vej tilbage til byen med tunge tungtlæssede slæder), og her fik vi rigtigt set hvad hundene kunne trække. Vi kørte ned på den frosne fjord med enorme strandede og indefrosne isbjerge. Slædesporet zig zaggede imellem dem, og det var som at køre i en hvid skulpturpark. Her stod også langlinefiskerne og var igang med dagens arbejde - pænt kontor! Vi overnattede i telte med skøn udsigt over Ilulissat isbræen - verdens mest produktive isbræ og omend en lidt kølig nat var det helt fantastisk.
Dag to gik videre ind i den frosne fjord vi dagen før havde kørt tværs hen over, og langs en smuk blå gletcher (den døde gletcher) og et stykke op på indlandsisen der var helt turkisblå og meget smuk. Det er det sted man ved Ilulissat kører op på indlandsisen såfremt den skal krydses, og Markus havde da også engang kørt 50 km ind indtil han mødte dårligt vejr. Den nat overnattede vi i varme og komfortable hytter med udsigt over den frosne fjord.
Dag tre gik med langsom og smuk hjemtransport ad mere eller mindre samme rute som vi kørte ud af den første dag. En meget meget smuk tur og vi var begunstiget af høj sol - jeg har fået en pæn solbrilletaint som vist også kaldes en vaskebjørn :-).Onsdag rejste vi tilbage til Nuuk og min mor har boet hos os i påsken indtil afrejse med Danmarksflyet idag. Vi har haft dejligt vejr og nydt forskellige grønlandske specialiteter, bla. på Nipisa, hvor min mor gav en dejlig middag. Fantastisk slædetur - det kan bestemt anbefales! Jeg har lagt flere billeder i webgalleriet.

Weekendtur med "Minna Martek"

(af Thomas)
Sidste weekend var vi en flok på tur med skibet "Minna Martek", et fint lille skib med plads til 12 overnattende passagerer. Det har 6 dobbeltkahytter og et hyggeligt fællesrum, og besætningen sørgede godt for os med dejlig mad. Om fredagen stod vi op til den vildeste snestorm, vi endnu har oplevet. Himmel og jord stod i ét og sigtbarheden var vel omkring 25 meter. Ud på eftermiddagen klarede det dog op og ved afgangstid var vejret blevet rigtig fint.Turen gik ind i bunden af fjorden, nær Kapisillit, 5 timers sejlads i adstadigt tøf-tøf-tempo (8 knob). Vi blev sat i land lørdag morgen og nogle gik på rypejagt og vi andre iførte os snesko og tog på vandretur i fjeldet.
Vejret var perfekt, solskin og 8-10 graders frost og stort set ingen vind. Allerede efter få minutter kredsede en havørn over hovederne på os og vi så flere rævespor (billedet).
Det var dog rensdyrene, der var den helt store oplevelse. Det vrimlede simpelt hen med dem. Alt i alt så vi omkring 100 dyr i store og små flokke på de 5-6 timer, vandreturen varede. De er nemme at se i snelandskabet og de skal vist være glade for at rensdyrjagten er ovre for i år! i modsætning til Nanna, der har set dem flere gange på feltarbejde, var det første gang, at jeg så rensdyr (foruden på middagsbordet), og man kan vist roligt sige, at jeg fik taget revanche.Rensdyrene efterlod sig tydelige spor i landskabet, ikke mindst dér hvor de havde skrabet efter føde. Mindede mig lidt om de spor, som jeg har set vildsvin efterlade i Polen, omend sneen sletter sporene efter rensdyrene.

Det meste af turen kunne vi gå på en tilfrosset sø, så det var ikke så krævende en tur. På den anden side af søen havde vi udsigt til Godthåbsfjordens højeste fjeld, 1630 m.o.h., som lige netop kom frem af skyerne, da vi nåede den anden side (billedet). Endnu en gang var vejret med os.
Om aftenen fik vi god mad og spillede, snakkede og nød nordlyset til ud på de små timer.

Søndagen var lidt mere doven. Nanna og jeg blev på skibet og fiskede og kiggede fugle (bl.a. 6 havørne), mens andre gik en tur på Sermitsiaq. Sidst på eftermiddagen gik turen så hjemad.
Her om vinteren er der ikke så mange muligheder for at komme udenfor byen, så det var en kærkommen mulighed og en rigtig dejlig tur. Vi håber at vi får mulighed for endnu en tur med "Minna Martek".
Det nærmest vrimler med havørne for tiden her omkring Nuuk. Dagligt ser vi ørne og gør man sig lidt umage, kan man som regel finde dem på kommando. De er ofte lidt nysgerrige og kommer ikke så sjældent tæt på eller giver sig ligefrem til at kredse over hovedet på én.

Vi har besøg af Nannas mor, Anne, her i påskeferien. Hun kom i fredags og allerede lørdag morgen tog Nanna og Anne til Ilulissat. Her i formiddags tog de så afsted på 3 dages hundeslædetur, som bl.a. skulle bringe dem op på indlandsisen. Onsdag er de tilbage i Nuuk, forhåbentlig med en masse gode oplevelser i bagagen.

Jeg har lagt et lille havørnealbum op i fotoalbummet med billeder fra den sidste uges tid + et album fra turen med "Minna Martek".