Øst, vest, hjemme bedst

(af Thomas)
Den sidste måned har været præget af rejseaktivitet - både fornøjelse og arbejde. Fra den 16.-21. august var jeg på en tjenesterejse til Ittoqqortoormiit/Scoresbysund på østkysten for at holde møder om Nationalparkens fremtid og fra den 28. august-3. september var Nanna og jeg på et mini-krydstogt fra Ilulissat til Nuuk. Og om 12 dage sætter vi landingsstellet på dansk jord og lægger godt og vel 2 år i Grønland bag os. Så det er en hektisk og lidt bevæget tid, vi går igennem. Vi glæder os utrolig meget til at vende hjem til Danmark og vores elskede København - og til at komme meget nærmere venner og familie og en masse ting, vi holder meget af. Men der er selvfølgelig også noget vemod blandet ind i det, for der er også mange ting og mange folk, vi vil savne her. Men beslutningen er taget, flyttemændene kommer på torsdag og næste fredag flyver vi sydpå - og jo tættere på det kommer, jo mere glæder vi os!
Men som sagt har de sidste uger budt på store rejseoplevelser i egne af Grønland, som jeg ikke har set før. Østgrønland og Ittoqqortoormiit/Scoresbysund var en stor oplevelse og noget helt andet end hvad vi kender herfra. Landskaberne dér er meget anderledes end her med spidse fjelde og masser af is. Samtidig er Ittoqqortoormiit med sine 475 indbyggere vel nok den mest afsides beliggende by i Grønland, med ca. 800 km til nærmeste by(!) og på kanten til verdens største nationalpark. Og det var netop nationalparken, der bragte min kollega, Elmer, og jeg til byen, for at diskutere den fremtidige forvaltning af området og mulighederne i det for byen.
Vi måtte på lidt af en ekspedition for at komme dertil, via Reykjavik og Akureyri til Constable Pynt, som er den nærmeste lufthavn i forhold til Ittoqqortoormiit, ca. 50 km fra byen. Det sidste stykke foregår med helikopter. Vi havde VIP-selskab på turen fra Akureyri, hvor klima- og energiministeren var med. Hun skulle besøge forskningsstationen Zackenberg. Vi tilbragte et døgns tid i Constable Pynt, så der var tid til at kigge sig omkring. Iført peberspray, hvis vi nu skulle rende ind i en isbjørn. Det gjorde vi heldigvis ikke, men vi var i hvert fald forberedt:
Constable Pynt er ikke ligefrem en summende metropol med sine 5 faste indbyggere, og det afspejles i dens internationale lufthavn, som oprindeligt blev anlagt i forbindelse med olieefterforskning i midten af 80'erne. Check-in foregår i et værksted: og "terminalen" har tre sofaer og en lille kiosk, der åbner efter behov. Her checkes bagagen ind:
Til gengæld kan man spise med i lufthavnens kantine og man kan bo på "Hilton", som dog ikke har så meget tilfælles med sine navnefæller andre steder i verden.

Vi havde en stribe spændende møder i byen, inkl. borgermøde på skolen, hvor Nationalparken og dens muligheder for byen blev diskuteret. Erhvervsmulighederne i så afsides beliggende en by står ikke ligefrem i kø, og det ses desværre i byen, hvor dette syn ikke er ualmindeligt:
Her kan man vist tale om "udkants-Grønland"!
Men der er rigtig god fangst omkring byen, og det var da også derfor at Einar Mikkelsen i 20'erne grundlagde byen netop her. Der skydes 30 isbjørne om året, ca. 20 hvalrosser, en hel del narhvaler, en masse sæler og ikke mindst moskusokser, som byen har en kvote på på 170 dyr. Flere steder i byen så man da også dette syn:Spændende og meget afgørende for byen bliver det, om turisme i Nationalparken kan skabe nye muligheder. Det vil de kommende år forhåbentlig vise!

Vi havde en lille bonus-oplevelse i Ittoqqortoormiit, en temmelig uventet én. En aften nærmest faldt vi over intet mindre end en ringdue, som fløj op foran os. En hurtig research hos fugleeksperterne fortalte os, at det var Grønlands første observation af sådan én. Så det...
Bare en uge efter hjemkomsten fra Øst, tog Nanna og jeg nordpå til Ilulissat, hvorfra vi skulle på cruise i 5 dage med kystskibet, Sarfaq Ittuk. Det var med nød og næppe at vi kom afsted, for vores fly om lørdagen blev egentlig aflyst og næste mulighed var iflg. Air Greenland mandag formiddag. Det var ikke så optimalt, for skibet skulle sejle fra Ilulissat søndag aften. Så gode dyr var rådne, især da vi fik at vide at chancerne for at vi kunne komme afsted tidligere ikke var særligt store. Men i sidste øjeblik fik vi plads på flyveren til Kangerlussuaq og herfra var det ingen problem at komme videre til Ilulissat. Pyyha!

Det var noget rigtigt møgvejr i Ilulissat med regn fra morgen til aften, men vi takker Gore-Tex-opfinderen for at vi alligevel fik set både byen og isfjorden:
Søndag aften sejlede vi så mod Eqi-bræen nord for Ilulissat og næste morgen vågnede vi op til dette syn:
Ikke nogen ringe start på dagen. Skibet lå her hele dagen, og vi blev sat i land og havde masser af tid til at gå ind til bræen. Man kan gå op på morænen langs med bræen og kigge ind over den. Spektakulært! Bræens mange lyde var også imponerende.

Vejret skiftede dog om eftermiddagen og i stedet for barbecue på land, spiste vi middagen om bord, mens vi sejlede videre mod Qeqertarsuaq på Disko-øen. Hertil ankom vi næste morgen i super vejr. Vi havde omkring 7 timer her og Nanna og jeg skyndte os at komme afsted for at nå ud til Kuannit med de flotte søjlebasalt-formationer. Solen bagte og Disko-øen er meget frodig i forhold til fastlandet pga. sin vulkanske oprindelse. Nogle steder gik vi igennem buske, der gik os til livet, og det er et særsyn på de breddegrader! Fantastisk sted og utroligt smukt!
Fra Qeqertarsuaq satte vi kursen sydover og på vejen over Diskobugten mod Aasiaat så vi en flok på 5-7 hvaler. Der blev diskuteret frem og tilbage hvad det var, men konklusionen endte vist på finhvaler. De viste ikke haler én eneste gang og det ville pukkelhvaler nok have gjort. Og meget store var de og med meget høje blåst, så vågehvaler var det i hvert fald ikke. Nogen bud?
Næste morgen lagde skibet til i Sisimiut. Vejret var fortsat med os og vi nød en stille og rolig dag i byen med besøg på bl.a. museet, kunsthåndværkstedet og kulturhuset. Ved siden af os lå en rejetrawler, som var ved at losse rejer. De var igang med losningen kl. 8.30 da vi ankom og de var stadig i gang kl. 18, da vi sejlede. Det er ikke små mængder sådan en enkelt trawler har med ind. Men den var nu også større end vores skib...

På vej ud fra Sisimiut blev middagen serveret og vores motoriske evner afprøvet. Bølgegangen var så heftig at to drattede ned af stolene og vinglassene splintrede rundt omkring os. Og så serverede de suppe netop dén aften! Nå, men vinden lagde sig igen sidst på aftenen og i løbet af natten kom skibet igen indenskærs, da vi bevægede os ind i Evighedsfjorden.
Uden at tage munden for fuld, er Evighedsfjorden er nok et af de smukkeste steder i Grønland. Og det siger ikke så lidt.
Vi blev vækket kl. 6, hvor vi lå helt inde i bunden af fjorden ved "den blå is" - en gletscher af meget gammel is, som har alle mulige bå nuancer.Vi var heldige at se et par kælvninger på tæt hold. Lyden af flere tons is, der river sig løs er ubeskrivelig og isen kan lave en lille mini-tsunami, når den rammer vandet.
Omkring halvvejs ud af fjorden blev vi sat i land i et par timer, og kunne nyde frokosten med fantastiske udsigter. Dusinvis af gletschere vælter ned i Evighedsfjorden fra de høje fjelde, der er op til 2000 m. høje. Utroligt storslået og helt specielt.

Næste morgen var vi tilbage i Nuuk. Skøn tur at slutte vores Grønlands-ophold af med!