Weekendtur til Qoornoq og søstervisit

(Skrevet af Nanna)
Den korte grønlandske sommer byder på mange oplevelser og typisk for lidt tid til at skrive på bloggen, men det kan vist kaldes et luksusproblem :-).
Nuvel, hvad er der sket siden sidst? Vi har været på weekendtur til Qoornoq med Anne + Thomas og Line + Morten. En skøn, skøn weekend i en lille hytte, som Anne's arbejde Tele lejer ud til sine ansatte for en beskeden sum.
Vi blev hentet af de 4 kære mennesker i Pilu (Line + Mortens båd) fredag efter arbejde, og tøffede afsted mod Qoornoq. Et par steder med høj bølgegang bevirkede en lidt længere transporttid end forventet, men selskabet var dejligt og vi ankom til Qoornoq i et fint aftenlys, og kunne spise aftensmad på terrassen omkring 22.30.Weekenden bød på skønt vejr, og om lørdagen var det simpethen nærmest for varmt til at lave noget som helst. Utroligt at skulle opleve det i arktis!
Vi fik dog hevet os afsted på bytur. Morten var guide, da han allerede var bekendt med stedets vigtige sites, såsom den nedlagte fabrik, kirken og Bamses hytte. Steder vi nok havde fundet frem til under alle omstændigheder halvøens størrelse taget i betragtning, men at det gamle skur på halvøens højeste punkt hedder "Bamses hytte" var vi nok ikke lige kommet på.
Line og jeg plukkede svampe på vejen tilbage til hytten, og ellers stod den på læsning/sovning i solen på terrassen, grill samme sted senere på dagen og herefter på tømning af diverse medbragte flasker. Anne's Thomas måtte sidst på aftenen forsøge sig med blandingen gin, flødeskum og appelsinjuice, da tonic, cola og andet var udsolgt.En dejlig dag, der resulterede i en lidt senere start på søndagen, men efter morgenmad, oprydning, rengøring (herunder bortskaffelse af en helt særlig pose, der havde siddet i toiletspanden under vores ophold), var vi klar til afgang. På vejen hjem ville vi forsøge at fange et par ørredder i en elv på den anden side af fjorden. Der skulle man i følge de lokale kunne fange ørredder med hænderne. Nå...vi fangede 2 stk på 7 cm (der røg ud igen) med fine fiskestænger og blink og så i øvrigt ikke skyggen af store fisk. Qoornoq er et fint lille sted der bestemt kunne bære flere besøg. Tak til jer 4 for en skøn weekend!Det næste der er sket er, at min kære søster Camilla har været her indtil igår. 10 dejlige dage, hvor det Nuuk'ske vejr har vist sig fra sin bedste side. Med undtagelse af på dagen, hvor Camilla ankom med flyveren. Lavthængende skyer resulterede i en ekstra tur frem og tilbage mellem Kangerlussuaq og Nuuk, men heldigvis er det jo en flot tur.
Tirsdag til torsdag tog Camilla og jeg på telttur til Kapisillit. Thomas var ikke med, da han har været i Østgrønland fra mandag til lørdag, men det fortæller han vist om i et andet indlæg.
Camilla og jeg tog bygdebåden ind i fjorden. Vejret var fantastisk helt uden morgen/formiddagståge, men vi så desværre ingen hvaler. Efter ca. 4 timer ankom vi til Kapisillit og vandrede de ca. 3 km ud til elven og slog lejr. Der var dejligt varmt, ingen myg, blot et par enkelte knot, og meget frodigt efter grønlandske forhold.Jeg forsøgte mig med ørredfangeriet, og havde samme held som den forgangne weekend udover, at jeg denne gang kunne se de smukke fisk stå i stimer i vandet. Jeg placerede spinderen lige foran snuden på dem, men de var overhovedet ikke interesserede. Jeg prøvede en hel del gange, men måtte også konstatere, at andre fiskere ved elven, som endog så ret rutinerede/professionelle ud, heller intet fangede. Jeg ved ikke hvad tricket er, men den fantstiske ørredfangst der tales om i de Grønlandske elve, kender jeg intet til desværre :-(. Heldigvis var fiskeriet ikke den primære årsag til vores tur til Kapisillit, men havde da været dejligt at kunne smække en friskfanget ørred på trangiaen i stedet for den frysetørrede bøf stroganoff.Onsdag gik vi en tur til isfjorden, eller vi gik sammen et stykke af vejen og så gik jeg resten. Terrænnet var ikke Camillas bedste ven - fair nok - og varmt var det også. En dejlig tur, men også dejligt at slappe af og snakke ved teltet. Begge aftener lavede vi bål med løse kviste fra de utallige buske i området og hyggede.
Torsdag pakkede vi sammen og slentrede tilbage til Kapisillit. Bygdebåden afgik kl. 13 og allerede kl. 15:30 var vi i Nuuk, da det var den hurtige båd Marie Martek, som sejlede. Fedt at komme hjem og få et bad, og fedt at Camilla gad at give campinglivet en chance. Jeg vidste godt det ikke lige var "hendes" ting, men hun var en fantastisk "good sport". Det er nu også et dejligt område. Varmt og trygt i bunden af fjorden og jeg godt besøge stedet igen.
Camilla fik heldigvis set hval på hvalsafari, og hun fik smagt på diverse aktiske specialiteter. Jeg tror, at Camilla fik et godt indtryk af hvad og hvordan Grønland er - både det gode og det dårlige. Dejligt var det for mig, at have hende for mig selv uden at skulle dele med hverken svoger eller nevøer.
Ellers så er hjemrejseplanerne i fuld gang. Som det ser ud nu flyver vi hjem allerede den 1. oktober, primært fordi der er sket det glædelig at jeg har fået job hos Dong-Energy. Et job jeg tror/håber er et drømmejob. Det er en geoteknisk GIS-stilling, primært i relation til opførelse af vindmølleparker i havet. Første gang jeg kiggede på jobindeks så jeg stillingen, så det kunne næsten ikke være bedre, og jeg glæder mig utroligt meget til at starte.
Thomas har fået lovning på at kunne arbejde for Selvstyret fra Danmark et stykke tid frem, så vores umiddelbare jobsituation er sikret. Nu skal vi bare lige finde et sted at bo, men min søde mor har tilbudt at vi kan bo hos hende i Helsingør til vi har fundet noget. Vi glæder os utroligt meget, og kan godt allerede nu love en velkommen hjem/housewarmingfest så snart vi er på plads. Dog helst uden knækkede fortænder denne gang :-).

På lørdag tager Thomas og jeg på en uges cruise, og vi glæder os og håber på godt vejr. Lørdagmorgen flyver vi til Ilulissat og kan forhåbentligt ligge i telt på campingpladsen med udsigt over isfjorden, hvis det ikke bliver det regnvejr, som det desværre ser ud til på nuværende tidspunkt. Der bliver helt sikkert masse at fortælle om på bloggen når vi er hjemme igen.