Brug www.thomasognanna.dk fremover

Da Google, som er vært for vores blog, har lavet nogle tekniske ændringer, kan adressen thomasognanna.dk (altså uden www foran) IKKE længere bruges. Brug derfor www.thomasognanna.dk fremover.

Lejlighed med udsigt

(af Thomas)
Forrige fredag, den 9. april, var det flyttedag - langt om længe, for vi har jo haft vores nye lejlighed på Tuapannguit siden den 26. marts, så det kriblede i fingrene for at flytte ind, men vi benyttede os af at vi ikke skulle flytte ud fra den gamle lejlighed i en fart og prioriterede at have påsken til at pakke ned osv. Det var rart ikke at skulle stresse alt for meget med flytningen. Men den 9. april oprandt flyttedagen og de flinke flyttefolk fra Usisaat klarede opgaven til UG, ligesom sidst. Og med et smil, selvom elevatoren brød sammen (det har den gjort nogle gange siden) efter at kasserne var kommet op på 7. sal. Så alle møblerne, inkl. vores 80 kg kommoder måtte slæbes op ad trapperne. Men efter denne flytning er jeg ikke i tvivl om at Grønland har verdens sejeste flyttefolk - de pev ikke, men tilkaldte dog lidt forstærkninger til at slæbe. Samtlige møbler var oppe på 7. sal på mindre end halvanden time.Så nu kan vi nyde denne udsigt dagligt. Det er absolut lige til at holde ud. De stedkendte vil genkende Kolonihavnen til højre og Nordlandet på den anden side af fjorden. Og midt på fjorden lå inspektionsskibet Knud Rasmussen den dag. Siden har vi set pukkelhval et par gange og igår kom der 3 havørne forbi altanen. Godt nok var vi meget glade for vores "baghave" i den gamle lejlighed, men det er nu et godt bytte! Vi glæder os til hvalsæsonen rigtig starter og vi kan sidde på altanen med en drink og nyde det. Og skønt er det at have byen lige udenfor døren, og 3 min. gang til arbejde for mit vedkommende, men også meget kortere for Nanna end før og så er det heller ikke så tosset at have Brættet og Kolonihavnen et stenkast herfra.Det er en dejlig lys lejlighed med store vinduer mod vest. Eneste "problem" er den lavtstående aftensol, som godt kan være lidt generende, når man får den lige i hovedet, men det finder vi nok en løsning på.
Som bekendt var det majestætens fødselsdag i fredags og det blev også fejret her i Nuuk med kanonsalutter (kommunens folk har efter sigende lige været på kanonkursus i den anledning) og intet mindre end en flådeparade forbi Kolonihavnen. Da jeg jo har kontor lige ved kolonihavnen, sneg jeg mig lige ud for at kigge, for det har jeg alligevel aldrig set før. Jeg snuppede dette dogmebillede med mobiltelefonen af den samlede Nuuk'ske flåde:Forest inspektionsskibet Knud Rasmussen, derefter inspektionskutteren Tulugaq og så Rigsombudets båd, H.J. Rink efterfulgt af ikke mindre end 4 politikuttere. Så har man set det med. Der var flere hundrede mennesker omkring kolonihavnen og der var borgmestertale og fællessang.

I forrige weekend var vi på årets første sejltur med Morten og Line, som var så søde at invitere os på tur i deres ny-søsatte båd, Pilu. Det var en kold og grå dag, men skønt at være på fjorden. Der var masser af ederfugle og havlitter mellem de mange isskosser, der har ligget i fjorden på det seneste.
Igår borede vi billeder og de sidste lamper op på væggene, og det sidste billede for i dag dedikeres til glæden ved godt værktøj. Kendere vil nikke anerkendende til denne fantastiske maskine, for hvilken beton er som varmt smør:
Godt drengelegetøj! Vi lånte den fra Asiaq, hvor den normalt bruges til at bore i fjeld med.

Roadtrip USA del 3

(af Thomas)
Ja, så kom vi til Houston, Texas, netop som der var et kæmpe stort rodeo i byen. Det varer ikke mindre end 3 uger og er en stor begivenhed med koncerter, dyrskue, marked, tivoli og så selvfølgelig "rigtige" rodeo-aktiviteter, så som "bliv siddende på den hidsige hest, til du bliver smidt af" eller "fang 5 kalve og "brændemærk" dem (i den dyrevenlige udgave: med mel) på tid". Der var hele 5 discipliner, hvoraf den førstnævnte var den mest underholdende. "Ridning på arrig tyr" gemte de til de sidste 3 dage af rodeoet, så det så vi desværre ikke.Det var sjovt at opleve et rodeo, hvor texanerne rigtig foldede sig ud med cowboyhatte, cowboystøvler med sporer og cowboyslips og hele dynen.
Houston er også hovedkvarter for NASA og vi måtte selvfølgelig se Johnson Space Center. Alle drenge - og en del piger - har vel en astronaut gemt derinde et sted og det var spændende at se "Mission Control" hvor alle amerikanske rum-missioner styres fra og at se "pap-rumfærgerne" og "pap-rumstationen", som de øver alle de svære manøvrer på og ikke mindst at se en vaskeægte Saturn raket, som blev bygget, men aldrig brugt, vist nok fordi pengene slap op, så nu står den udstillet i Houston.
Fra Houston bevægede vi os mod øst og ind i Sydstaterne, først Louisiana, hvor landskabet igen ændrede karakter fra det frodige prærie-/landbrugsland i Texas til sump og sumpskov. Mange steder kørte man lange strækninger på broer, fordi jorden simpelt hen var for sumpet til at lave en vej på. Vi var lidt spændte på hvor medtaget New Orleans var efter tragedien med Katrina-orkanen for nogle år siden, men der var meget lidt at se og mærke på byen.
Der var i den grad puls og liv og glade dage med masser af glade (og fulde) mennesker i Bourbon Street og så var man naturligvis pavestolte af byens amerikanske fodboldhold, New Orleans Saints, der tidligere på måneden havde vundet "Superbowl", det amerikanske mesterskab. Det undlod man ikke at gøre opmærksom på store skilte på gaderne, på t-shirts og butiksvinduer osv.
Vi kørte en tur langs Mississippi lige udenfor New Orleans og blandt olieraffinaderier i stribevis ligger der stadig en hel del af de store mansions, der var hjem for plantageejerne og hvor mange sorte har slidt sig ihjel igennem tiden.En lidt absurd oplevelse, men trods alt en vigtig del af Sydstaternes historie.
Vi kørte også en tur i New Orleans berømte "Garden District", hvor de smukke (og store) gamle huse ligger skulder ved skulder - og magnoliaen var sprunget ud:
Fra New Orleans gik turen gennem staten Mississippi, som vi dog hurtigt fik klaret, og videre til Alabama, hvor målet var Dauphin Island, en ca. 20 km lang barriere-ø af sand, som skulle være lidt af et hotspot for fugle. Og det var det også! Masser af fugle på træk raster her, når de rammer øen som det første efter deres træk over den Mexicanske Golf, så der var nok at kigge på for overtegnede. Lidt spøjst var det dog at man kunne se ca. 20 olieboreplatforme fra stranden...Dauphin Island var sidste stop inden Florida, solskinsstaten, der heldigvis levede op til sit navn.
Alternativt kunne vi kalde den for "havørnestaten", for det myldrede nærmest med hvidhovedede havørne langs kysten.
I Seaworld i Orlando oplevede vi utrolige shows med spækhuggere og delfiner, men foruden de berømte shows er det også en slags akvarium/ZOO med en masse forskellige dyr. Det var sjovt at opleve. Hvad der dog ikke var så sjovt var da Nannas kamera blev ofret af en spækhugger. En del af showet var at spækhuggerne skulle plaske tilskuerne til med vand i store mængder og det var vi ikke helt så godt forberedte på, så kameraet tog lidt for meget vand ind og så duede det ikke rigtig mere. Vi er lidt spændte på hvad forsikringsselskabet siger til den historie!!
Sidste stop på roadtrip-delen af vores lange tur var Everglades National Park lige udenfor Miami. Et kæmpestort sumpområde fyldt med alligatorer og andet godt, bl.a. gribbe, som er ret gode venner med alligatorerne, formentlig fordi de spiser resterne, når alligatorerne har været til fadet.
Inden turen gik over Atlanten igen, havde vi 3 dage i Washington DC. Vi fløj derop fra Miami - de 8000 km fra San Francisco synes vi var nok. En skøn by og et perfekt punktum for en dejlig og oplevelsesrig tur. British Airways' varslede strejke formåede dog at stresse os lidt de sidste dage, men vi slap igennem strejkens nåleøje og nåede hjem, næsten til tiden.
På Google Earth ser vores tur sådan ud (lidt svært at se i det lille format, men klik på billedet for at se det i større format):
Vi har lagt en ordentlig bunke billeder fra turen op i vores online-album: http://picasaweb.google.com/thomasognanna.

På fredag er det flyttedag for os! Vi glæder os utrolig meget til den nye lejlighed med fjordudsigt og få minutters gang til stort set alting. Vi vender tilbage, når flytteriet er overstået.

Roadtrip USA del 2

(Skrevet af Nanna)
Midt i en hektisk tid med nedpakning og flytteri er det heldigvis også påskeferie, og derfor bliver der alligevel tid til at opdatere bloggen. Thomas har lovet at tage sig af den sidste del (regner med, at der bliver 3 dele, så Thomas' familie og venner ikke skal nøjes med mine skriblerier).

Efter Las Vegas gik turen videre mod øst til Sedona, for herefter at dreje mod nordøst til Grand Canyon, Anthelope Canyon, og Monument Valley. En del af vores rute mod øst var langs den legendariske Route 66, som der findes stumper af hist og pist. Vi kom til at kende ruten fra Route 66 Motel til Sedona særdeles godt, da Thomas glemte sin fotorygsæk med alle de dyre objektiver på motellet, som vi selvfølgelig kørte tilbage og hentede. Heldigvis var der ikke tilkaldt rullemarie eller FBI og rygsækken var der :-).
Udover at være kørt østpå, var vi ogspå kørt opad og klimaet var blevet koldere, og der lå nu sne her og der. Sedonaturen førte os ad en smuk bjergvej langs en slugt, med nåletræer og røde klipper. Meget dejligt sted, og en fin forløber for hvad vi havde i vente længere nordpå. Bjergvejen førte os også op i nogle pas, hvor der lå og faldt masser af sne, så Thomas kørte meget forsigtigt i vores bil med sommerdæk. Heldigvis var det kun dette sted vi oplevede sne i de mængder. Arizona er et af de smukkeste steder jeg har været og kan nærmest klassificeres som én stor nationalpark. Jeg vil opfordre alle til at skrive det på listen over steder, der skal besøges. Jeg skal i hvert fald tilbage for, der er så meget mere at se!Grand Canyon levede virkeligt op til sit navn. Kæmpestort - så stort at det er svært at beskrive og ikke mindst at fotografere. Vi var tidligt oppe i hård frost for at fange solopgangen, returnerede til hotellet og spiste morgenmad og kom herefter tilbage til Grand Canyon nu i solskin og varme. Thomas inkasserede en tidlig fødselsdagsgave i form af en helikoptertur, sidst på dagen. Det var sgu spændende og gav det der sug i maven, da landskabet under helikopteren pludselig forsvandt og Grand Canyon åbnede sig under os. Det var faktisk rigtigt fedt, at der lå lidt sne rundt omkring for det gac en bedre fornemmelse af fremspring og etager i kilppevæggene. Der blev også taget noget video på turen, som kommer i webalbummet ved lejlighed sammen med alle de andre billeder. Thomas er pt. ved at lægge sidste hånd på et fugle/dyre-album.
Efter Grand Canyon kørte vi videre mod nordøst ind i Navajoreservatet, som er meget stort. Herinde lå Anthelope Canyon og Monument Valley - begge nationalparker er drevet af Navajoindianere. Anthelope Canyon ligger ved byen Page og er en snæver vand- og vindskabt slugt i smuk gul/orange/rød sandsten. Lyset falder ind gennem kanaler i slugtens top og giver flotte effekter. Skægt havde det været at besøge stedet på forskellige tidspunkter af døgnet for at sammenligne, men desværre er man "tvunget" til at følge de Navajo-guidede ture.
Utroligt smukt var der, men jeg nøjes med et enkelt billede her på sitet for at gemme pladsen til Monument Valley. Vi boede på et hotel midt i Monument Valley, ejet og kørt af Navajoindianere. Hotellet er bygget i røde farver, så det falder i et med de røde sandsten og ikke virker skæmmende. Værelserne har alle altan mod øst så man kan fange solopgangen direkte fra værelset. Virkeligt smukt og med perfekt vejr og dejlig varme, var det nationalparkerne i Arozona og Utah's højdepunkt.Vi valgte ikke at køre til Bryce Canyon og Arches National Park, hvilket ville have betydet et par dage mere i Utah, samt kørsel på små højtliggende og formodentligt snedækkede bjergveje. Det har vi til gode, men der er herudover mange flere nationalparker i det område - uendeligt meget at se!
Herefter fulgte vi vejen videre nordøstpå igennem Valley of the Gods og drejede så mod sød/sødøst og kørte, kørte og kørte igennem New Mexico og Texas. Vi stoppede ved et fuglested i Centraltexas, hvor vi blandt andet så en præriehundeby. Den præriehundeby fandt Thomas faktisk på Google Earth, så er et ret stort område de har "ødelagt" med deres tuer. Ellers var det relativt uinteressant indtil vi nåede til Houston, som starter næste indlæg.