November travlhed

(Skrevet af Nanna)
Så er vinteren for alvor kommet til Nuuk, og mørkt bliver det allerede omkring kl. 15. Det går hurtigt for tiden, da der endnu skal nå at forsvinde et par timers lys til 21.12. Koldt er det også og når det kombineres med en efterårsstorm, kan jeg momentant ønske mig ikke at være cyklist, men det går nu over såsnart jeg igen er hjemme og ansigtet er tøet op. Minus 10 grader for det meste - ligger også nogle af de største isskosser/isfjelde bag huset, jeg endnu har set der, og det vand som smlter i solen, fryser straks igen til store istapper. Man skal passe på for nogle af dem er nogle ordentligt svende! Billedet er taget fra mit kontor.
Jeg er også så småt kommet i julestemning, da jeg allerede nu går og køber julegaver. Det er nødvendigt for at de kan nå at komme med skibet den 25.11.
Vi har ikke været superaktive på bloggen - undskyld -, men det er simpelthen fordi der ikke har været så meget at fortælle. Der er nu stadig ikke de helt store oplevelser at berette om, men jeg har nogle sjove billeder at vise, og så skal vores læsere jo heller ikke tro at vi har glemt dem.
Jeg har haft rigtigt travlt på arbejdet og ugerne er bare gået. Thomas er pt. på tjenesterejse i 10 dage, og det har han også skulle forberede en del til. Jeg glæder mig til en mere rolig decembermåned og til den uges ferie, jeg håber på at holde den sidste uge af november, om alt går vel med mit arbejde i den kommende uge. Så står den på en uges ferie hjemme i Qiterlia 7a og i baghaven, mens Thomas må arbejde. Han fik i sin tid ikke aftalt med sin chef, at overføre ferie til det følgende år - desværre, men der er også så meget bureaukrati i Selvstyret, at det sikkert ikke kunne lade sig gøre selvom han havde spurgt. På den front er tingene til nemmere på mit arbejde.
Apropos ferie så har vi bestilt vores store vinterferie. 5 uger hvoraf de 4 bliver i USA. Thomas har fortalt om destinationen, men det mangler at blive fortalt, at vi snupper et par dage i Washington på vejen hjem. Vi rejser til Danmark den 16.2 og når så forhåbentligt at deltage i min mosters doktordisputasforsvar den. 19.2 (måske) og rejser videre til San Francisco den 20.2. Håber selvfølgelig på at se så mange som muligt i dagene inden og efter ferien. Mere om det når det nærmer sig, men sæt gerne et par krydser i jeres kalendre. Vi har igen fået lov at bo hos min moster på Amager - det er ren luksus!
Noget andet nyt er, at jeg er startet på aftenskolekurset "Stenslibning", og hygger mig med at slibe især de sten Thomas og jeg havde med hjem fra Narsaq. Jeg prøvede i onsdags at tage et billede af slibemaskinen, samt nogle af stenene jeg er igang med. Især én er helt blå når den er våd, og efter slibning på de forskellige sandpapirer kan den forhåbentligt ende med at være blå også i tør tilstand. Sermersooq kommune tilbyder en bred vifte af kurser for 100 kr. pr. styk og tilmeldingssystemet fungerer rigtigt godt. Kurset derimod er MEGET grønlandsk på den trælse måde, og egentligt undervisning er der ikke tale om, men snarere mulighed for at folk kan bruge maskinerne. Det var ikke lige hvad kursusbeskrivelsen lagde op til, og jeg var rimeligt irriteret over ved første gang, at skulle presse læreren til at vise hvordan maskinerne fungerede og hvad det præcis betød at saven ikke kunne skære i kød. Jeg lærer aldrig at forstå hvorfor det skal være "learning by doing", når der står en ved siden af der godt ved hvordan. Nå, men efter irritationen har lagt sig, hygger jeg mig med at møde op hver onsdag og slibe på stenene :-).
I tirsdags var vi inde og se den grønlandske film Nuumminoq. Den var ikke noget særligt, men såfremt der er danske biografer der køber den, er den om ikke andet værd at se for det udprægede grønlandske/Nuukske islæt. Der er jo efterhånden en hel del af jer der har været her på besøg :-).

Jeg vil slutte med at fortælle, at jeg glæder mig utroligt meget til ferien i februar. Thomas er nu i DK og hygge med venner, men når jeg kommer til Danmark i februar vil det være et år siden jeg var der sidst - så er det også på tide. Desuden mener Figaro, at det er madtid og plager rimeligt meget.

Ps. Vi har ikke hørt mere til bjørnen der lever i Godthåbsfjorden, men er da endnu noget der lige strejfer én når man render rundt i baghaven.