Så blev det sommer!

(af Thomas)
Det tog noget tid inden sommeren sådan rigtig slog igennem, men i de sidste par uger har vi haft rigtigt sommervejr med solskin og temperaturer over 10 grader, og så kan det vist godt kaldes rigtig sommer! Fantastisk at opleve hvordan naturen nærmest eksploderer på kort tid. Det er tydeligt, naturen har indrettet sig på, at der er meget der skal nåes på den korte sommer. Det vrimler med blomster i fjeldet, selvom mange af dem er så små, at man skal ned på knæ for rigtigt at se dem. Den herlige duft af revling hænger i luften over det hele, det er lyst døgnet rundt og store flokke af sæler jager ammassatter i fjorden:
Fornemmelsen af sommer føles ekstra stærk også på os, efter 8 måneders vinter :-)

Meget af weekenderne tilbringer vi udendørs. Sidste weekend havde vi en "udedag", hvor vi gik ud på øen bag huset mens det var lavvande, og fiskede, fotograferede og nød det skønne vejr. Nanna fangede nogle torsk og efter en uges togt på fjorden som fiskeopsprætter m.m. er hun blevet en mester i at rense og filetere så det blev selvfølgelig gjort på stedet, til mågernes store fornøjelse.
Det er også blevet fjeldørredsæson, men vi har desværre ikke selv været på ørredtur endnu. Fjeldørred-elvene sejler man til, men der er en del af dem her omkring Nuuk, men altså udenfor rækkevidde, hvis ikke man har sejle-lejlighed. Til gengæld kan man købe ørreder på Brættet og det gjorde vi forleden og prøvede at røge dem i den lille røge-ovn. Det gik meget godt indtil der gik ild i savsmuldet, men de smagte nu dejligt alligevel! Og så til 30 kr/kiloet.
I fredags kom Christian og Kristina og Christians mor, Karina, til Nuuk. De skal være her i 14 dage. Skønt med besøg og vi lagde ud igår med en tur til Sermitsiaq sammen med vandreklubben, Naleraq. Vi var 25 afsted og havde helt perfekt vejr. Sol, blå himmel og næsten ingen vind. Det kan myggene desværre også lide, men vi sendte venlige tanker til jungleoliens opfinder. Det ultimative mål var at nå toppen (1210 m.) men vi ville lige se hvordan det så ud, når vi kom op. Vi vidste at det sidste stykke ville være meget stejlt - måske også FOR stejlt til at være sjovt. Det var en fantastisk flot tur op af fjeldet, men der kom sved på panden.
I modsætning til de mest ihærdige bjerggeder på holdet, tog vi den lidt mere med ro. Udsigterne skulle nydes og kaffen skulle drikkes. Efter omkring 4 timer nåede vi op i 935 meters højde på en fjeldryg inden det sidste stejle stykke op mod toppen. Her besluttede vi os for at stoppe legen og nyde vores frokost, selskabet og udsigten.Efter en time eller halvanden begyndte vi på nedturen. Desværre havde Karina det ikke så godt, var nok blevet dehydreret, så det første stykke nedad var ikke så sjovt for hende, men det blev heldigvis bedre efter noget at spise og drikke. På vejen var vi lige ved at snuble over et par fjeldryper. Lige pludselig bevægede en af stenene sig, og lidt efter én mere. Det viste sig at være to fjeldrype-hanner der stolede så meget på deres camouflage, at de ikke fløj op, selvom vi kun var 3-4 meter fra dem. Og de er virkelig også godt camoufleret!Ved 19-tiden var vi nede ved båden igen, godt stive i stængerne og ømme i fødderne, men sikke en tur! Og så på årets bedste sommerdag indtil nu. Helt perfekt! Nå, vi skal over og grille hos Line og Morten, så jeg må slutte her. Der kommer snart en stribe billeder op i albummet fra Sermitsiaq-turen.